Rød og grøn er modsatte farver og det samme er blå og gul. En sammenblanding af disse farver har indtil nu været umulig, men nu har forskere knækket farvekoden og opdaget to helt nye farver.
Forskerne har fået en række personer til at stille op til et forsøg, hvor de blev koblet til et apparat, som viste dem to farvede felter, der stod tæt på hinanden. En boks med blå og gul eller rød og grøn. Efter kort tid løste den skarpe adskillelse mellem farverne sig, gled ind i hinanden og og skabte en helt ny farve.
For hele seks ud af syv forsøgspersoner var resultatet, at de så helt ukendte, fysiologiske farver blev beskrevet som ’blå-agtig gul’ og ’rødlig grøn’. Efter forsøget kunne forsøgspersonerne stadig huske farverne og se dem for sig.
Hvis du blandet gul og blå maling, får du grøn maling. Grøn kan være en anelse gul eller en anelse blå. Men den kan aldrig være gul og blå samtidig. Det samme gælder brun. En blanding af rød og grøn kan virke en anelse rød eller grøn, men aldrig rød og grøn på samme tid.
Test selv om du kan se farverne her:
- Stil skærmbilledet, så du kan se de to firkanter tydeligt.
- Lad øjnene skele, så de to firkanter glider over i hinanden og krydsene mødes i et kryds.
- Koncentrer dig om at holde blikket så stille som muligt på det sammensmeltede kryds
- Hvis du er heldig, så kan du få et glimt af de umulige billeder