En tysk lydtekniker fra München har opfundet en 'modgift' til det larmende VM-horn 'vuvuzelaen'.
____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Den 29-årige Clemence Schlieweis har ligesom resten af verdens fodbold-elskere været træt af de støjende afrikanske 'vuzuelaer'.
Han optog derfor lyden fra en af de første VM-kampe, og på sin computer lavede han så den diametrale modsætning til lyden fra lydklippet.
Derefter afspillede han den 'omvendte' lyd nær sit fjernsyns højtalere med det resultat, at de to lyde så at sige opløste hinanden.
- Jeg afprøvede det under Tysklands kamp mod Australien, og det var perfekt, udtaler han til den britiske avis 'The Telegraph'.
Nu har Clemence Schlieweis sat sin fil til salg på hjemmesiden http://www.antivuvuzelafilter.com, hvor man for cirka 20 kroner kan downloade lydfilen, som eftersigende skulle få 'hvepsesværmen' til at forsvinde.
- Det er godt tænkt. Hvis det virker, så er det jo genialt, udtaler Niels Werner Larsen, der er akustikingeniør og ejer af firmaet flex acoustics, men ikke har haft lejlighed til at afprøve det endnu.
- Det er slet ikke umuligt. Det han gør, er at udsende den samme tone i modfase, så de udsletter hinanden. Ulempen er dog, at der også vil ryge noget af kommentatorlyden, fordi stemmens toneleje ligger tæt op af hornets summen, forklarer Niels Werner Larsen.
Niels Werner Larsen er specialist i lyd til jazz og rockkoncerter, og opfindelsen er slet ikke så ny endda:
Man kender det også fra visse hovedtelefoner som man fx anvender i fly; for at overdøve flyets motorstøj sender hovedtelefonerne modfase støj ind i ørerne, så de ophæver hinanden.
Niels Werner Larsen mener dog den tyske opfindelse har samme effekt som hvis man sænker præcis den generende frekvenser på sit tv. Her skal man dog bruge et special filter.
- Men det er da en billig løsning. Selvom man måske fjerner lidt af kommentatorlyden, så kan det have en god virkning, hvis han har lavet det rigtigt.