Ritt Bjerregaard fortæller om kræftsygdommen, der var tæt på at koste hende livet
Ansigtet er blevet smallere, men ellers ligner Ritt Bjerregaard sig selv. Som altid velklædt, en let makeup og den karakteristiske knold af hår. Men skinnet bedrager. Hun er en afkræftet version af sig selv, fortæller hun.
Det er konsekvensen af den kræfttumor på endetarmen, der for mindre end tre uger siden var ved at koste den socialdemokratiske legende livet. Den socialdemokratiske sværvægter fortæller her om kræftsygdommen.
Få hurtig og nem adgang til hele artiklen - opret abonnement på BT PLUS. Første måned er gratis - herefter 29 kr. per måned uden binding.
Læs også:
Ansigtet er blevet smallere, men ellers ligner Ritt Bjerregaard sig selv. Som altid velklædt, en let makeup og den karakteristiske knold af hår. Men skinnet bedrager. Hun er en afkræftet version af sig selv, fortæller hun.
Kræfterne er hun nødt til at økonomisere med. Hvad hun før klarede med et snuptag, kræver nu en halv times hvil i sengen. Alt sammen konsekvenser af den kræfttumor på endetarmen, der for mindre end tre uger siden var ved at koste den socialdemokratiske legende livet.
»Der var et tidspunkt, hvor jeg ikke troede, at jeg overlevede. Jeg følte mig så svag, men heldigvis havde jeg gode venner, der beroligede mig, der sagde ‘slap af, det er ikke det her, du dør af’,« fortæller Ritt Bjerregaard.
Blod i afføringen
For første gang taler hun nu ud om det sygdomsforløb, der krævede to omfattende operationer og i dag har efterladt hende svækket og otte kilo lettere. Den 73-årige tidligere overborgmester, topminister og EU-kommissær tager imod i sit hjem i ‘kartoffelrækkerne’ midt i København, hvor hun bor med sin mand, historikeren Søren Mørch. Her har hun de seneste dage kæmpet for at komme til kræfter, efter hun blev udskrevet fra Bispebjerg Hospital.
»Jeg opdagede det ved blod i afføringen. Det er tegn på, at noget er galt, ved jeg. Vi gik til læge, og der kom jeg ind under kræftplanerne. Det fungerede rigtig godt, effektivt og lynhurtigt,« fortæller Ritt Bjerregaard, der var med, da statsminister Helle Thorning-
Schmidt (S) på kvindernes internationale kampdag 8. marts i år samlede nuværende og tidligere kvindelige ministre til frokost på Marienborg.
Læs også guiden:
Dårligt væv blev fjernet
»Jeg vidste, at jeg skulle indlægges dagen efter. Det var det sidste, jeg var med til. Jeg havde ikke ondt, følte mig ikke syg og kunne lave alt, jeg kunne før. Der var intet i vejen. Men det kom der så efter operationerne, skal jeg lige love for.«
Ritt Bjerregaard blev i første omgang indlagt på Bispebjerg Hospital, hvor hun blev opereret for en kræftsvulst, der sad langt nede på endetarmen. Alt gik efter planen, det dårlige væv blev fjernet, og hun blev udskrevet for at komme til hægterne hjemme.
Kræfterne vendte dog aldrig tilbage. Tværtimod blev hun svagere og svagere. Efter fire uger opfordrede en af ægteparrets nære venner, der selv er pensioneret kirurg, hende til at ringe til Bispebjerg Hospital. Her lød beskeden, at Ritt Bjerregaard skulle kontakte sin praktiserende læge.
»Min ven sagde så ‘det der holder ingen steder’. Så ringede han og slog i bordet, og jeg kom til undersøgelse.«
Havde gået for længe
Den afslørede en infektion, en indvendig byld og endnu værre - at syningerne fra den første operation var bristet. Samme dag, klokken 22 om aftenen, mens resten af Danmark fejrede påskeferie, kom Ritt Bjerregaard igen på operationsbordet.
»Det var kritisk. Jeg havde gået for længe med det,« konstaterer hun i dag.
Da hun kom til sig selv efter operationen, og bedøvelsen lettede, troede hun, at hun skulle dø. I ‘to-tre dage’ havde hun kvalme, kastede op, kunne ikke spise og følte sig meget afkræftet. Kun langsomt fik kroppen overtaget, og for knap 10 dage siden blev hun udskrevet.
Derfor deltog hun ikke, da partifælle og statsminister Helle Thorning-Schmidt i sidste uge fejrede sit 10 års jubilæum med en reception.
Hun forventer, at det tager et halvt år at komme til kræfter. Indtil da kræver selv dagligdags gøremål masser af hvile.
»Det skal man vænne sig til, når man er sådan en som mig, der har kunnet alt. Men sådan er det bare. Det er ikke et valg. Det er det til gengæld at sørge for, at jeg får noget motion, når jeg har hvilet mig.«
Derfor tager Ritt Bjerregaard flere gange dagligt turen på trapperne fra stuen og til anden sal inde bag rækkehusets gule mursten.
»Jeg regner med, at jeg kommer tilbage for fuld kraft. Jeg er en relativt disciplineret person, så jeg skal nok få gennemført al træningen.«
Hun fortæller, at hun betragter sig selv som helbredt nu. Hun er ikke bekymret for, om kræften vender tilbage om et halvt år.
»Jeg regner med, at når jeg kommer til kræfter igen, så er jeg rask.«
Scanninger har vist, at kræften ikke har bredt sig. Alligevel skal Ritt Bjerregaard i løbet af sommeren træffe en vigtig beslutning.
»Jeg ved endnu ikke, om jeg skal have forebyggende kemo-behandling. Svulsten er fjernet, men de har testet 28 lymfeknuder, og to af dem havde kræft i sig. Det skal jeg have snakket igennem. Jeg tager ikke en forebyggende behandling, uden det er nødvendigt, for det er en hård omgang.«
Nyd og værdsæt livet
Når hun er kommet helt til kræfter, venter endnu en tur under kniven i fuld narkose. Der skal den stomi føres tilbage, som blev skabt ved den anden operation. Hele forløbet har fået Ritt til at værdsætte livets små ting.
Abrikostræerne, der blomstrer ved sommerhuset, som hun rejser hen til i dag. Forårsblomsterne. Samværet med ægtefællen Søren Mørch.
»Jeg tænker over, at livet ikke er uendeligt. Lige pludselig kan det være for sent at tænke, at man gerne ville gøre både det ene og det andet. Det er en understregning af, at man skal nyde og værdsætte livet og dem, man har omkring sig.«
DERFOR FORTÆLLER JEG MIN HISTORIE
Ritt Bjerregaard er en politiker med en stemme, der bliver hørt. Det forpligter, mener hun.
Derfor fortæller hun åbent om den kræfttumor på endetarmen, der var tæt på at knække hende. I håb om at det kan hjælpe andre.
»Der er måske flere, der opdager det med blod i afføringen. Der er flere, der tænker, det gælder om at opdage det tidligt eller kan give håb om, at man kan komme igennem. Jeg håber, at min historie kan være med til, at flere tænker over det, at man kan gøre noget ved det, og at det ikke bare er en dødsdom at få kræft,« siger Ritt Bjerregaard.
Hun er stadig afkræftet, men politikeren i hende rører på sig. Hun blev kræftopereret på Bispebjerg Hospital midt i påskeferien. Det var en trist oplevelse, tordner hun.
Når man er syg og der er ferie
»Der var for få, personalet var for lille. De søde sygeplejersker piskede rundt, men de kunne ikke klare det. Depoterne var ikke fyldt op, lige pludselig manglede der dyner. Det var ikke godt.«
»Hospitalerne er nødt til at være lidt mere opmærksomme på, at folk altså også bliver syge, når der er ferie. De kan ikke alle få ferie på en gang,« kritiserer politikeren Ritt Bjerregaard, der også beskriver maden på Bispebjerg Hospital som uappetitlig.
