De Radikale vil langtidssikre reformen af dagpengesystemet.
Regeringens indgreb for at genoprette dansk økonomi møder udbredt opbakning i befolkningen.
Ifølge en Gallup-måling foretaget af Berlingske Tidende umiddelbart efter, at regeringen fremlagde planen, er 50 pct. af vælgerne enten enige eller overvejende enige i, at det er en god idé at halvere dagpengeperioden fra fire til to år. 44 pct. er uenige heri.
Dansk Folkepartis mærkesager om at sætte loft over børnechecken og sænke udviklingsbistanden bakkes op af klare flertal af vælgerne.
66 pct. støtter det nye loft på 30.000 kr. om året på børnechecken, mens 67 pct. siger god for at fastfryse udviklingsbistanden på samme niveau som i dag.
S og SF tordner mod besparelserne på dagpengene, som de ifølge partiformand Helle Thorning-Schmidt vil annullere efter et valg.
Men en ny rød regering vil få uhyre svært ved at pille ved dagpengereglerne.
De Radikale støtter nemlig stramningerne i dagpengeperioden, og midterpartiet afviser at ændre reglerne.
- Vi vil ikke støtte, at man vil rulle det tilbage, når den her ændring er gennemført, siger den radikale leder Margrethe Vestager.
Dermed tyder alt på, at dagpengeforringelserne, der blev aftalt i den sidste nat af forhandlingerne om Pinsepakken anno 2010, vil blive varige.
De indebærer, at ledige fra 1. juli højst har ret til to års dagpenge.
Med forliget fjernede regeringen og Dansk Folkeparti regeringens forslag om at fastfryse bl.a. folkepension, førtidspension og SU. Også besparelser i kommunerne er taget af bordet, mens den højere topskattegrænse udskydes i tre år.
På to uger har både S-SF og regeringen lagt deres økonomisk planer frem. 38 pct. har ifølge Gallup mest tillid til regeringens plan, 36 pct. til oppositionens.
Vestager: Glem det Thorning


Shoppingtips med reklamelinks
Det bedste
du kan få
Det bedste
du kan få
Det bedste
du kan få
kilkaya stream group placeholder

shoppingtips med reklamelinks
Er du enig?
Er du enig?
Er du enig?