Sorte penge under bordet for den græske drømmebolig. Sådan lyder anklagerne mod Pia Kjærsgaard i dag i Ekstra Bladet. Anklager, som partiformanden afviser blankt.

- Alt ved handlen og vores ejerskab af huset er kridhvidt og efter bogen – ingen penge under bordet til nogen, og vi betaler fuld skat. Ekstra Bladet må dokumentere, svarer Pia Kjærsgaard igen på partiets hjemmeside. 

Kritikken af partiformanden kommer efter, at Ekstra Bladets reportere har set nærmere på skødet til feriehuset i Santorini. Det viser, at Pia Kjærsgaard betalte 19.484 euro for ejendommen i 2001. Et beløb, der svarer til blot 145.000 kroner, hvilket ejendomsmæglere finder helt absurd. 

Ifølge avisen, burde lignende boliger i 2001 sælges til over det dobbelte. Derfor spekuleres der i, om Dansk Folkepartis leder har betalt penge under bordet for den hvide kalkstensbolig med havudsigt. Det benægter Pia Kjærsgaard, der netop nu befinder sig i New York til FNs generalforsamling.

LÆS OGSÅ:

Hun har dog taget sig tid til at svare igen på kritikken.

- De brygger en historie sammen om et 'mystisk boligkup', taler med mæglere, der mig bekendt end ikke var i byen for 10 år siden, da vi købte huset, og antyder alskens besynderligheder om penge under bordet og 'græske traditioner', siger Pia Kjærsgaard.

Huset købte Pia Kjærsgaard og manden Henrik Thorup i 2001, efter de havde forelsket sig i den græske ø. Selv beskriver hun huset som en ruin, da de købte det, som de har brugt mange år på at sætte i stand. Netop derfor var prisen så lav.

- Vi købte en ruin. Den fik vi sat i stand, og årligt har vi gået og puslet med det – malet facaden, lavet nyt træværk, som vi malede blåt, lagt fliser og fået bygget tagterrasse – det absolut mest luksuriøse ved vores idylliske, men absolut spartanske hus, fortæller partiformanden.

SE PIA KJÆRSGAARDS EGNE BILLEDER: Huset i Grækenland var en ruin

Trods ruinen mener de tre ejendomsmæglere, som Ekstra Bladet har talt med, at prisen stadig er alt for lav. Den burde som minimum være 34.000 euro. Det menes derfor, at der kan have været tale om betaling af en græs mellemmand, der var med til at foretage handlen. 

Pia Kjærsgaard benægter dog, at der har været tale om penge under bordet. 
 
- Vi har fuldt ud oplyst myndighederne om huset og dets værdi. Vi har haft revisor på vores skatteregnskab. Hvis der havde været noget at komme efter, var myndighederne jo nok kommet, det har mildt sagt ikke i de 10 år været en hemmelighed, at jeg har hus på øen, siger hun og understreger, at prisen var dobbelt så høj som andre huse i byen på samme tid.

LÆS OGSÅ: