Pind forklarer, hvorfor han skrev til økonomiministeren for at beskytte et selskab, han sad i bestyrelsen for. Udviklingsminister Søren Pind (V) fortryder intet andet end stavefejlene i det brev, han under bankkrisen skrev til Lene Espersen (K) sidst i 2008, da hun var økonomi- og erhvervsminister, mens Pind var menigt medlem af Folketinget.

I det personlige og fortrolige brev ville Pind beskytte et ejendomsselskab, som han selv sad som honoreret medlem af bestyrelsen.

Pind mente, at statens repræsentanter pressede ejendomsselskabet på en grov måde under bankkrisen, hvor Roskilde Bank krakkede.

Derfor skrev han til økonomi- og erhvervsministeren, som bankerne hører under.

- Jeg gjorde det, fordi selskabet skulle have fornyet et lån på 300 millioner kroner i Roskilde Bank. I den forbindelse blev vi af de statslige repræsentanter bedt om - som betingelse for at forny det lån - at garantere for en tidligere direktørs personlige mellemværende med Roskilde Bank, siger Pind til Ritzau og tilføjer:

- Det er klart, at det kan en børsnoteret virksomhed ikke, siger Pind til Ritzau.

- Min daværende bestyrelsesformand, som er partner i advokatfirmaet Bech-Bruun, mente, at det tog karakter af noget, der kunne minde om pengeafpresning. Det blev jeg selvfølgelig meget, meget bekymret over. Det, syntes jeg, var vigtigt, at ministeren kendte til, siger Pind.

Spørgsmål: Hvis det var pengeafpresning, hvorfor gik du så ikke til politiet?

- For jeg vidste ikke, om det var pengeafpresning. Det står også i brevet. Under alle omstændigheder er der tale om en dybt uetisk adfærd.

- Problemet i sagen er, at det minder om, at når man skal have fornyet sit flexlån igen, så siger realkreditinstituttet, at "du skal også lige garantere for et fraskilt familiemedlems hus i en anden sammenhæng". Det er klart, at det kan man ikke. Det er også en meget ubehagelig situation at stå i for den, der skal have fornyet sit lån.

Spørgsmål: Hvis interesser varetog du i denne sag?

- Når man er medlem af et børsnoteret selskabs bestyrelse, så er man lovgivningsmæssigt forpligtet på at varetage det selskabs interesser. Jeg mener samtidig også, at jeg varetog borgernes interesser, fordi der foregik noget, som, jeg syntes, var uetisk i bedste fald og ulovligt i værste.

Spørgsmål: Du følte dig ikke inhabil, fordi du selv havde en fod indenfor i selskabet?

- Folketingsmedlemmer kan pr. definition ikke være inhabile. Det følger af grundlovens regler, så inhabilitet kan sådan set ikke forekomme.

Spørgsmål: Brugte du din særlige adgang til ministeren på den rigtige måde eller misbrugte du den?

- Jeg agerede som borger. At Lene Espersen vidste, hvem jeg var, tror jeg, er helt rigtigt set. Men al den stund, at det var en sag, som jeg mente, at hun havde en stærk interesse i at kende til, så synes jeg, at det er helt fint. Og jeg ville ikke gøre noget anderledes i dag.

Spørgsmål: Hvorfor var brevet personligt, fortroligt og skulle overbringes?

- Det var det, fordi der i brevet fremgår personfølsomme oplysninger omkring nogle menneskers privatøkonomiske forhold, som, jeg ikke syntes, var vedkommende, og som du også kan se, at ministeriet har streget ud, da de udleverede brevet til offentligheden.

Spørgsmål: Men selv hvis det havde været et almindeligt brev, så ville en aktindsigt jo ikke betyde, at ministeriet ville udlevere brevet i sin fulde ordlyd. De plejer jo at strege noget ud. Var det så nødvendigt at være fortrolig?

- Jeg må indrømme, at jeg ikke er så tæt på de juridiske spidsfindigheder, at jeg kan sige noget klogt om det, siger Søren Pind.

/ritzau/