Dansk Folkeparti raser: Thorning har lempet udlændingepolitikken

Helle Thorning-Schmidt har lempet udlændingepolitikken, selvom hun før valget ikke kunne 'drømme om' at gøre det, raser Dansk Folkeparti.

Statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) har på en lang række områder ændret udlændingepolitikken. En gennemgang af de ændringer, der er gennemført i regeringens 15 måneder ved magten, viser, at udlændingepolitikken på mindst ti områder er ændret - og i alle tilfælde er den lempet markant, mener Dansk Folkeparti.

Starthjælpen og pointsystemet er afskaffet. Asylansøgere har lov til at bo og arbejde udenfor asylcentrene, hvis de samarbejder med politiet om at blive sendt hjem. Og der er ændret på reglerne for familiesammenføring.

Helle Thorning-Schmidt erklærede i 2010, at hun »ikke kunne drømme om at gå over mod en lempeligere udlændingepolitik«. Året efter fik hun som bekendt magten, og de efterfølgende tiltag på udlændingeområdet får Dansk Folkepartis integrationsordfører Martin Henriksen til at gå til angreb på regeringen.

- Det er absurd, at man først siger til danskerne, at man vil videreføre den samme udlændinge- og asylpolitik. Men lige så snart man får flertallet i Folketinget, gør man sig umage med at tildele flere rettigheder i asyl- og udlændingepolitikken og gennemført færre og lempeligere prøvekrav, hvis man vil bo i Danmark, siger han.

Kæmpe asyl-boom på vej til landet

Danmark tager imod flere flygtninge

For det gør Danmark til et mere attraktivt land at søge til, mener Martin Henriksen, som får opbakning af Gunnar Viby Mogensen, tidligere lektor ved Københavns Universitet.

Den tidligere forskningsleder ved Socialforskningsinstituttet og Rockwooolfonden ser regeringens mange nye tiltag på udlændingeområdet som en direkte årsag til, at antallet af asylansøgere herhjemme er steget med over 2.000 i forhold til sidste år. Gunnar Viby Mogensen foreslår at kigge på Sverige.

I år har svenskerne næsten modtaget 40.000 asylansøgere i år, hvilket er 10.000 flere end 2011. I Sverige kan asylansøgerne vælge mellem at bo hos slægtninge og venner eller på et asylcenter.

- Hvis et land lemper asylvilkårene, går strømmene derhen. I Europa er Sverige formentligt det land med mest lempelige regler, og der er antallet af asylansøgere mange gange højere, siger Gunnar Viby Mogensen med henblik på, at asylansøgere som følge af regeringens aftale med Enhedslisten kan bo udenfor asylcentrene, hvis de samarbejder om hjemsendelse.

Og når regeringen samtidig ændrer på reglerne for familiesammenføring, får man ligeledes et stigende antal af dem.

- Det er problematisk, når vi i øjeblikket har et omfattende problem med de ikke-vestlige indvandreres beskæftigelse. Af mændene er halvdelen uden job, og for kvinderne er det mere end halvdelen, påpeger Gunnar Viby Mogensen.

Men regeringens ændringer på udlændingeområdet og de sidste års stigning i antallet af asylansøgere er i petitesseafdelingen, mener seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier Thomas Gammeltoft-Hansen.

- Hvis Danmark foretog en radikal kovending i asylpolitikken og gjorde det markant lettere at få asyl, ville vi kunne se en stigning i antallet af asylansøgere, siger han og understreger, at antallet af asylansøgere har haft meget store udsving de sidste 20 år. Sverige oplever det samme, forklarer han.

- De store udsving har noget at gøre med, hvor mange der flygter, fordi jorden brænder under dem. Og hvor tæt de er på Europa i forhold til andre lande, siger han.

I oppositionen har man den sidste tid optrappet retorikken i udlændingedebatten, og Venstre og Konservative mener, at regeringen fører ‘løsagtig’ udlændingepolitik ved at gennemføre reglen om, at asylansøgere skal have lov til at bo og arbejde udenfor centrene efter seks måneder.

Men Martin Lemberg Pedersen, ekstern lektor ved Københavns Universitet, forstår ikke, at oppositionen er så meget imod, hvis den ønsker, at asylansøgerne hurtigst muligt sendes hjem igen.

- For det kræver, at man samarbejder om sin egen hjemsendelse. Og jo længere tid, man sidder i centrene, jo mindre motiveret og jo mere nedbrudt bliver man. Derfor er det oftest de folk, der sidder der kortest tid, der er mest tilbøjelig til at vende hjem. Så for oppositionen er der faktisk gode grunde til at lade folk bo og arbejde udenfor centrene, siger Martin Lemberg Pedersen.

Socialdemokraternes integrationsordfører Jacob Bjerregaard køber slet ikke Martin Henriksens præmis. Bjerregaard mener nemlig ikke, at der er tale om lempelser.

- Du kan kalde det lempelser eller medmenneskelig adfærd. Pointsystemet var uddannelsessnobbet, for jeg kan ikke se, at det er finere at være ph.d. end tømrer. Det var vi nødt til at komme af med, og det sagde vi også før valget. Og jeg tror ikke afskaffelsen af starthjælpen har noget at skulle have sagt i forhold til, om folk kommer til Danmark eller ej, siger Jacob Bjerregaard.

- Danmark har en af de strammeste udlændingepolitikker i verden. Vi bruger al vores vågne tid på at sikre integrationen, og den kamp burde Dansk Folkeparti i stedet se at komme ind i, siger han.

Fakta: Det har regeringen gjort

Her er listen over tiltag i asyl- og udlændingepolitikken, som er gennemført af regeringen under Helle Thorning-Schmidt.

- Asylansøgere, herunder afviste asylansøgere, får lov til at bo uden for asylcentrene efter et halvt år i Danmark. De skal dog samarbejde om deres egen hjemsendelse for at få lov at bo og arbejde uden for asylcentrene.

- Starthjælpen er afskaffet. Det var en overførselsindkomst for indvandrere, der var markant lavere end kontanthjælp og dagpenge.

- Udlændinge kan nu stemme til kommunal- og regionsrådsvalg efter tre års ophold.

- Gebyrerne for blandt andet ansøgning om asyl, humanitær opholdstilladelse og familiesammenføring er fjernet.

- Pointsystemet er droppet. Det betyder blandt andet, at der Ikke længere er krav om gennemført uddannelse eller beskæftigelse i hjemlandet for at få ophold, og at medborgerskabsprøven om samfundsforhold er afskaffet.

- Alderskravet for at undgå tilknytningskravet i forbindelse med familiesammenføring er sænket fra 28 til 26 år. Tilknytningskravet betyder, at et ægtepars samlede tilknytning til Danmark skal være væsentligt større end til et andet land, hvis man ønsker familiesammenføring.

- I forbindelse med familiesammenføring er kravet til bankgaranti sænket fra 100.000 kroner til 50.000 kroner, mens indvandringsprøven er afskaffet.

- Sprogkravet for permanent ophold er sænket, så man mindst skal bestå 'Dansk 1' - det laveste danskkrav ud af tre. Ifølge Justitsministeriet er formålet med Danskuddannelse 1, at udlændingen opnår de dansksproglige kompetencer, der giver mulighed for at kunne varetage et ufaglært arbejde.

- Regeringen forhandler om en ny aftale om statsborgerskab, hvor følgende punkter indgår: * Indfødsretsprøven erstattes af en statsborgerskabsprøve, der lægger fokus på en moderne hverdag frem for for eksempel danmarkshistorien. * Kravet til selvforsørgelse sænkes fra 4,5 år ud af de seneste 5 år til 2,5 ud af 5 år. * Det bliver tilladt at have dobbelt statsborgerskab.

- Regeringen planlægger ingen nye optjeningsprincipper. De blev indført under den tidligere regering og betød for eksempel, at udlændinge for eksempel skal have boet i Danmark i 47 år for at få ret til fuld folkepension.

Læs også: