Den unge mand, der er sigtet for drabet på Henrik Bjerremand Kristensen ved Aalborg Stadion sidste år i oktober, blev i dag hyldet af sine venner da han mødte op til retsmøde.

Den 15-åriges venner bakkede noget bizart deres ven op ude foran retsbygningen med råb som "Du er sej, mand" og "Du ser godt ud". Det oplyser TV 2 Nord.

Under retsmødet fik den 15-årige forlænget sin varetægtsfængsling med fire uger. Dem skal han tilbringe på en sikret institution på Fyn, hvor han i forvejen opholder sig.

Inde i bygningen nægtede sigtede sig skyldig i drab, men indrømmede derimod at han havde været oppe at slås med den dræbte.

Han kan dog få svært ved at bevise din uskyld, da der findes billeder og video på hans mobiltelefon, som viser det modsatte.