Rekordomsætning, rekordstor kø og trafikkaos kendetegnede åbningen af det første "Power House" i Danmark.

I går åbnede Power for første gang dørene i Danmark - varehuskæden gør klar til en krig med Elgiganten, og første slag skal stå i Glostrup. Hen på morgenen var trafikken omkring varehuset så voldsom, at politiet måtte tilkalde Hjemmeværnet til at dirigere trafikken sikkert gennem Glostrup.

»Vi havde i løbet af dagen mere end 15.000 kunder i kø foran vores nye POWERHOUSE. Det er fuldstændig vanvittigt og overgår langt vores forventninger,« siger en hæs, men tilfreds Jesper Boysen, administrerende direktør i POWER A/S.

Læs også:

power1


Rekordomsætning
Det nye varehus omsatte for svimlende 23,5 mio. kroner på åbningsdagen, hvilket er ny rekord i det norsk-ejede selskab.

»Vi havde sat målene højt – og forventede en omsætning på 10 mio. kr. på åbningsdagden. Da vi gjorde det hele op, lød omsætning på 23,5 mio. kr. Jeg har ganske enkelt aldrig oplevet noget lignende,« siger Jesper Boysen.

»Jeg er fuldstændig overvældet. Vores koncept handler om at kombinere store, lækre varehuse med effektiv og gennemsigtig handel på nettet. Og nu viser det sig, at vi har haft næsten en kvart million danskere inde på vores webshop – det er fuldstændig vildt,« siger Jesper Boysen.

Se en video fra åbningen her.

Ekstra medarbejdere kaldt ind
Direktøren havde i dagens anledning fået forstærkninger fra Expertkæden, så 220 medarbejdere knoklede fra kl. 05 til midnat for at håndtere de mange kunder.
Også i dag er der travlt i Power i Glostrup. Klokken 13.00 stod cirka 100 kunder i kø for at besøge butikken og få del i de mange gode tilbud, der stadig er i butikken.

Vil du have nyheder om gadgets og elektronik direkte i din nyhedsstrøm på Facebook, så kan du like iNPUT her.

TAL FRA POWERS ÅBNING:
•    Mere end 4.000 stod i kø, da POWER åbnede – køen var 1,5 kilometer lang
•    15.000 kunder stod i kø i løbet af dagen
•    Politi og hjemmeværn måtte dirigere trafikken på Roskildevej
•    Køen af biler på Roskildevej var to kilometer lang
•    Der blev serveret 5.000 pølser og udleveret 12.000 flasker vand til de ventende kunder
•    Der blev uddelt 200 soveposer til overnattende kunder – heriblandt hele beholdningen på 100 soveposer til næste åbning.
•    Radio Nova sendte live fra åbningen – en kunde vandt præmier for 100.000 kr.
•    220 medarbejdere (mere end 40 fra Norge samt 35 vagter) var på arbejde i POWER
•    POWER.dkhavde næsten 200.000 besøgende på kædens webshop i åbningsdøgnet.
•    Mere end 7.000 valgte på åbningsdsagen at følge POWER på Facebook

(Kilde: Power)