Nissans lille crossover oser af ungdommelig friskhed

Musik i Juke-boxen

Forrige knap 01|02 Næse knap

Nissan har haft stor succes med at droppe de mellemstore familiebiler og i stedet satse på niche-modeller.

Det er SUVen Qashqai et synligt bevis på. Den sælger stort i alle verdensdele.

Nu har Qashqai fået en lillebror, Juke hedder den, og den vil blive vist frem på den internationale biludstilling i Geneve, der åbner i næste uge.

Juke er en sammensat bil, en blanding af flere biltyper, en crossover. Den har en robust platform med brede hjul og ekstra frihøjde, mens den øverste del med den høje hoftelinje udstråler coupé.

Ung og frisk

I kabinen oser Juke også af ungdommelig friskhed.

Juke, der kan fås både med for- og firehjulstræk, er baseret på Renault-Nissan-alliancens B-platform og har en akselafstand på 2.530 cm, en længde på 414 cm og en bredde på 177 cm. Højden er 157 cm.

All-mode 4x4-i er en videreudvikling af Nissans elektroniske firehjulstræk, der som noget nyt har et system til at forhindre understyring i sving.

I Europa vil Juke kunne fås med tre forskellige motorer, når salget starter senere i år: en dieselmotor og to 1,6-liters benzinmotorer, som alle opfylder Euro5-normen.

Den kraftigste motor er en ny benzinmotor med turbo og direkte indsprøjtning. Den udvikler 190 hk og er en af de kraftigste i klassen.

Økonomisk kraftværk

Kombinationen af direkte indsprøjtning og turbolader giver kraft og præstationer som en 2,5-liters motor med økonomi som en mindre motor.

Juke kommer til Danmark til efteråret. Priserne er endnu ikke på plads, men Nissans informationschef, Fulvio Graglia, oplyser, at de bliver konkurrencedygtige.

Spørgsmålet er så lige, hvem Juke skal konkurrere imod. Den er jo helt sin egen.

Læs også

 

Lige nu på B.T. PLUS

Elektronik

Lær at mestre dit kamera

15/01 19 kr
Elektronik

Find en stærk bærbar til film og spil

07/02 15 kr
Mad og vin

Druen med de mange ansigter

11/02 5 kr
Mad

Danske dagligvarer er Europas dyreste

06/02
Jobzonen - Ny karriere

Annonce: