Det er snart tid til studiestart, og det betyder helt nye omgivelser, helt nye bekendtskaber og ikke mindst et helt nyt studie.
Man vil gerne give et godt førstehåndsindtryk, men det er af og til lettere sagt end gjort. BiTE giver dig derfor her 10 gode råd til, hvad du i hvert fald ikke skal gøre den første dag på dit studie – hvis du altså vil undgå, at folk ser skævt til dig.
1. Lad være med at komme for sent.
2. Det er en rigtig dårlig idé at købe første semesters litteratur af en bekendt og møde op med hele læsset første dag.
3. Lad være med at møde fuld op første dag, fordi du tror, I skal på rustur med det samme.
4. Lad være med at banke på hos din professor for at få hele pensum på første dag. Han eller hun vil egentlig bare gerne have sommerferie igen og drikke kolde drinks i haven.
5. Lad være med at have sex med flere af dine medstuderende eller professorer på rusturen. Det kan give bagslag senere i studieforløbet.
6. Undgå at møde op med en sexistisk T-shirt på - især, hvis du er hankøn.
7. Lad være med at prale med det karaktergennemsnit, du kom ind på.
8. Lad være med at medbringe dit kæledyr eller din baby - eller dine forældre.
9. Lad være med at fortælle om alle dine planer med studiet. Du kommer til at ændre mening tyve gange i løbet af den næste tid.
10. Lad nu være med at tage noter, når I sidder i plenum og hører om kantinens åbningstider. Dem skal du nok komme til at kunne på fingerspidserne.
LÆS OGSÅ: Er du træt af studierne? Her er 9 ting du vil komme til at savne, når du får et arbejde