(Toy-Box, "Toyride": To stjerner)

(Shit Kid, "Når vi sparker Biiip": Tre stjerner)
Eksplosionerne af indtryk og må-have-ting til børn brager igen. Med to slagkraftige udgivelser af unge danske håb, træfsikkert indstillet på de købestærke børn (-'s forældre). Anila Mirza og Amir El Falaki i Toy-Box fyrer igen op med den tidlige Aqua-opskrift med bankende beats, musepige og brummedreng. Det er rollesange om f.eks. »Cowboy Joe«, »007«, »Wizard Of Oz« og »Prince Of Arabia«. Med hurtige, metalliske beats, helt ude på overdrevet - i hvert eneste nummer. Okay, på nær én,... en iøvrigt smuk ballade, »Divided».

Toy-Boxs debut »Fantastic« solgte 70.000 eksemplarer herhjemme og omkring 600.000 i Holland, hvor de er store stjerner. Det gjorde de på at være konstant gennemført tegneserie, denne gang perfektioneret helt ned til coveret der også er et pusespil. Mange stjerner for dét. Men jeg kan ikke holde ud at høre det. Det er ganske ulidelidt, så det gør ondt helt ind i marven.

Mere jordnær er det lille store hiphop-håb, treeren fra børne-Grand Prix, Anders de vos Lassen - Shit Kid. 12 år og 1.50 meter »lille og pisseirriterende« rapper han om pubertetsproblemer og er selvfølgelig også en rigtig frisk hiphop-fyr med styr på fester, drinks og piger.

Det minder sådan set meget om Danny Kools debut, da han var på samme alder. Også pænt gennemført og med en pæn produktion. Men i disse forvænte, voksne ører er det alligevel noget, nå ja, shit.

Både Toy-Box og Shit Kid skal have respekt og en ekstra stjerne for, hvor gennemførte de er, og de skal nok ramme børne-plet, når de udkommer mandag. Men særligt med Toy-Box bliver det en svær tid for mange forældre til 4-11-årige danseunger. DDO

TOY-BOX, "ToyRide" (Spin/Edel)

SHIT KID, "Når vi sparker Biiip" (Universal)