Danmarks Eurovision-nedtur er total.
For det første formåede vi for tredje år i træk ikke at kvalificere os til finalen. Nu afslører de seneste seertal, at historisk få danskere overhovedet gad at følge med.
Danskerne har altid været medløber-fans, når det drejer sig om Eurovision.
Når det går godt, vælter vi ind foran fjernsynet med klap-hat og fadøl og sender seertallene i vejret.
Eksempelvis fulgte 2,7 millioner danskere med i 2001, da showet blev afholdt på hjemmebane i Parken, og da Danmark i 2014 efter Emmelie de Forrest sejr igen var værter for showet, lå seertallet for finalen ligeledes på den pæne side af to millioner.
Da sangerinden Leonora i 2019 sang sig til en 12.-plads i finalen, var der også stadig pæn opbakning med 1,1 million seere, men siden er det kun gået ned ad bakke.
Danskernes nye medievaner med større brug streamingtjenester spiller helt sikkert ind, men man må forvente, at events som sportskampe og Eurovision-show stadig ses live, og her har de sidste tre års danske grandprix-vindere ikke kunnet tiltrække et stort bredt publikum.
Først så 745.000 danskere med, da duoen Fyr og Flamme i 2021 ikke formåede at kvalificere sig til finalen.
I 2022 faldt seertallet til 480.000, da gruppen Reddi heller ikke formåede at gå videre til finalen.
Og da færøske Reiley i år så heller ikke kvalificerede sig til finalen, var seertallet for semifinalen nu historisk lav med 479.000 seere.
Finalen lørdag – uden dansk deltagelse – blev ifølge analysebureauet Nielsen kun fulgt af 372.000 seere, og det er angivelig det laveste seertal, siden Gallup begyndte at offentliggøre seertal 1992 (Det er ikke muligt at se seertallet for 2007, hvor finalen ikke var blandt ugens 20 mest sete programmer, red.).
