Lyt til artiklen

Timothy Snyder er den nye stjerne på forskningshimlen. Med sin bog »Bloodlands«, der udkom på dansk i 2011, scorede han ikke blot en bestseller, men rykkede også forskningens erkendelsesgrænser.

Bogens budskab var, at myrderierne østpå i det 20. århundrede, der startede kort tid efter den russiske revolution i 1917, efterhånden blev så omfattende, fordi Nazityskland og Sovjetunionen kynisk gennemførte massemord – fra 1939 til 1941 i konkret samarbejde. Snyder havde den brede pensel fremme og placerede holocaust ind i rædslerne, der var foregået i disse blodlande øst for Tyskland.

Timothy Snyders nye bog »Sort jord« vakte allerede ved publiceringen i 2015 både ros og forbitret vrede. Det er ikke vanskeligt at forstå hvorfor, fordi Snyder nyfortolker meget af det, som vi troede, vi vidste om Adolf Hitler. Hos Snyder er Adolf Hitler en helt anden type diktator end den tyske nationalist, som vi troede, at vi kendte.

Timothy Snyder, du nyfortolker Adolf Hitler. På hvilken måde?

»Hvis man læser Hitlers tekster, vil man se, at han ikke blot var en ekstrem nationalist, som han er blevet fremstillet, og han heller ikke blot var en totalitær diktator som Mao, Stalin, Mussolini og andre. Han var noget andet og nyt.«

»Han forstod verden i økologiske termer og han så verden som et sted med begrænsede ressourcer. Han mente derfor, at racerne skulle kæmpe om disse ressourcer til døden og at den stærkeste race ville overleve. Det var en slags racistisk darwinisme, hvor han håbede, at den tyske ariske race ville sejre.«

Hvor kommer jøderne ind i billedet?

»Jøderne var forbundet med hans verdenssyn, for i hans øjne opfandt jøder regler for menneskelig adfærd; altså etik. Han mente, at jøderne stod bag kristendommen, kommunismen og kapitalisme, og at de skulle udryddes, så den stærkeste race ved rå konkurrence kunne sejre.«

»Jøderne og dermed deres etik skulle fjernes fra jorden, fordi den forhindrede folk i at se mennesket for, hvad det egentlig var, nemlig i bund og grund biologiske væsener, der kæmper for overlevelse.«

Historikere har set ham som en tysk nationalist og imperialist, der ville skabe et stortysk rige. De har endda gode kilder til grund for denne antagelse?

»Det er rigtigt, at umiddelbart synes han blot at være endnu en nationalist, der ønsker et stortysk rige, men hvis man læser hans egne tekster, fremgår det, at dette stortyske rige ikke var endemålet. Han ønskede at ødelægge andre stater og bureaukratier for at kunne skabe et nihilistisk anarki, hvor racerne skulle kæmpe imod hinanden.«

Racekamp som endemål

Så Hitlers og nazismens endemål var ikke var et stortysk rige, men en racekamp?

»Ja, det er behageligt for nutiden at se ham som blot en tysk nationalist, der ønskede et stortyskland, men jeg tror ikke, at det er sandt. Hitler så tysk nationalisme som en bevægelse, der skulle manipuleres til sine egne formål for at opnå den racekamp, hvorved han ville omforme den tyske befolkning til en race. Tysk nationalisme var blot et redskab for ham.«

Hvis Hitler så verden i økologiske termer og at jøderne og deres etik var en trussel mod en naturlig tilstand, var de så en slags unatur?

»Det var lige, hvad de var i Hitlers øje. Han brugte faktisk selv udtrykket unatur, når han beskrev jøder, og det er noget andet end den normale antisemitisme. Hitlers jødehad var anderledes radikalt end blot fordomme mod jøder.«

Både i »Bloodlands« og i den nye bog »Sort jord« gør Snyder meget ud af at understrege, at myrderierne på jøderne ikke foregik i Tyskland, men at 97 % af jøderne blev myrdet østpå. Snyders behersker mange sprog, og i »Sort jord« optager jødernes skæbne i Polen, hvor millioner blev myrdet og hvor mange polakker deltog i mord på jøder, en central plads.

Snyder argumenterer med, at nazisterne kun kunne dræbe alle disse jøder østpå, hvor statsapparaterne var ødelagte, og hvor et anarki herskede, hvorfor menneskelig brutalitet i sin yderste form var mulig.

Vi har normalt fokuseret på Tyskland og de tyske jøder som den centrale fortælling om nazismen og jøderne. Er det perspektiv for snævert?

»Ja, det er det, idet næsten alle jøder blev myrdet uden for Tyskland grænser, og for at nazisterne kunne dræbe jøderne i stort tal, måtte de sendes til fjerne destinationer uden for Tysklands grænser. For at gennemføre holocaust, som for Hitler var afgørende for at skabe en urtilstand, hvor racerne kunne udkæmpe deres kamp, måtte han først ødelægge andre stater som bl.a. Polen og Tjekkoslovakiet, og dér gennemføre sin tilintetgørelse af jøderne.«

»I disse ødelagte stater, hvor lov og orden blev brutalt fjernet, kunne holocaust gennemføres, men hvor der var bureaukrati og love, var det langt vanskeligere at gennemføre folkemordet på jøderne.«

På tværs af landegrænser

Vi taler ofte om det 20 århundrede som en tid, hvor totalitære regimer hærgede og hvor fascismens, nazismens og kommunismens bødler fik frit spil. Vil du smide al denne erkendelse på porten og se begivenhederne som udtryk for Hitlers unikke verdensforståelse?

»Jeg forsøger normalt at undgå at bruge store ord som totalitarisme og folkemord, for de betyder så meget forskelligt. Når jeg fortolker begivenhederne, følger jeg den tysk-jødiske filosof Hannah Arendt, der ikke forstod totalitarisme som en stat, der ønsker at kontrollere alt, men i højere grad som et samfund, hvor barrieren mellem civilisation og barbarisme er brudt ned og hvor alt flyder frit.«

»Tyskland var en stærk stat, men Hitler brugte Tysklands magt til at ødelægge andre stater, og det er ikke en totalitær normalitet.«

En af dine vurderinger er, at bureaukratier i mange tilfælde reddede jøder, men dine kritikere har fremhævet, at statsapparatet i f.eks. Frankrig gjorde det modsatte, nemlig at hjælpe tyskerne med at indfange og deportere jøderne. Er det ikke et problem for din analyse?

»Det er rigtigt, at der var tale om, at f.eks. politiet og ministerier assisterede nazisterne i f.eks. Frankrig. Men i det store billede er min vurdering korrekt, nemlig at ved sammenbruddet af lov og orden østpå blev det muligt for nazisterne at gennemføre massemord.«

»Jøder havde levet i Polen, De baltiske lande, Ukraine, Hviderusland og det vestlige Rusland i århundreder, men disse stater opløstes som lande med lov, ret og legitime bureaukratier som et resultat af pagten mellem Stalin og Hitler i 1939. I disse områder blev godt 90 % af alle jøder myrdet, mens jøder i lande som Italien, Frankrig og Tyskland havde en bedre chance for at overleve.«

Du skriver i din »Sort jord«, at vi må se holocaust som et internationalt fænomen, der går på tværs af landegrænser?

»Ja så absolut. Holocaust gennemførtes på tværs af landegrænser, og det er alt for snævert at basere forskning og formidling blot på national perspektiv. Tænk blot på, at de 200.000 tyske jøder blev deporteret uden for Tyskland, før de blev myrdet. De kunne kun myrdes i statsløse zoner og ikke i Tyskland.«

Globale udfordringer

Du kalder din bog om holocaust en bog om folkemordet på jøderne og en advarsel. Hvad mener du med det?

»Man kan uddrage mange erfaringer af holocaust, og det forekommer mig, at der ikke er en generel erfaring. Hvert land fokuserer på sin egen historie og sin egen erfaring. For mig er en lære, man kan drage, at lov og orden og et effektivt statsapparat var afgørende for at undgå massemord.«

Timothy Snyder viger i modsætning til mange andre historikere ikke tilbage fra at bruge historien til aktuelle politiske vurderinger, og de seneste års udvikling har rystet ham. Han bemærker, at Rusland bruger begivenhederne under krigen til at retfærdiggøre sine agressive handlinger over for Ukraine og andre lande:

»Kommunismens politik i 1930erne, hvor man med vilje udsatte den ukrainske befolkning for hungersnød, hvilket kostede millioner livet og hvor Stalin derefter iværksatte en voldsom terror i både Sovjetunionen og besatte lande, var forløberen for holocaust.«

»Men alligevel benægter Putin i dag ethvert russisk ansvar for massemyrderierne. Rusland forsøg på at læsse al skyld for rædslerne over på andre er en advarsel om, hvad der er i vente, og Putins politik over for Ukraine er ikke blot en trussel mod dette land, men en trussel mod Europa.«

Snyder er også bekymret for fremvæksten af et nyt jødehad og siger: »Jeg tror, at dette jødehad, som vi ser ikke mindst i den arabiske verden og i Rusland, er en reaktion på den globale udfordring. Hitler var på sin måde et resultat af den første globale udfordring, som begyndte i 1800-tallets slutning.«

»Denne globale udfordring endte tragisk med Første Verdenskrig og derefter Anden Verdenskrig. Vi er nu i en ny global tidsalder, og jeg frygter, at jøderne igen vil blive brugt som syndebuk for de spændinger og problemer, som opstår. Folks bekymring over udviklingen har medført en anti-globaliseringsbevægelse, som muligvis bruger jøderne til atter en gang at forklare, hvorfor tingene går galt.«