En britisk mor har søgt om gode råd hos et digitalt netværk for mødre, efter at hendes voksne datter og hendes eksmand er blevet kærester.

Datteren, der i dag er over 30 år, var bare 11 år, da moderen begyndte at komme samme med manden. Datteren har i 20 år set manden som sin stedfar, og hun har sågar taget hans efternavn. Men nu har deres forhold taget en noget overraskende drejning.

Det skriver Daily Mail.

Moderen har delt sin historie i et netværk for mødre, og hun er på kanten af desperation for at finde svar på, hvad der kan forklare datterens dugfriske forhold til eksmanden.

'Jeg føler, det er så forkert på alle planer,' skriver moderen i et opslag i et mødre-netværk.

'Jeg ved godt, at det biologisk ikke er incest, men moralsk føles det som sådan. Jeg er i totalt chok, og jeg har ikke været i stand til at snakke med dem siden (de offentliggjorde deres forhold, red.),' skriver moren.

Historien er endnu mere speget end som så, da datteren har en søn, der kalder stedfaren for ’Pappy’ – et kælenavn for bedstefar.

I mødre-netværket har flere kommenteret morens historie og det dilemma, hun står i.

En skriver:

'Gade vide, hvordan han (stedfaren, red.) følte, da han gav hende (datteren, red.) et knus, da hun var lille'.

En anden skriver:

'Jeg vil gerne vide, hvornår og hvordan deres forhold startede, og hvornår han for første gang følte sig seksuelt tiltrukket af steddatteren. Det er en god chance for, at hun er blevet befamlet'.