OPDATERING: Der er igen åbnet for alle spor efter, at Politiet har ryddet op efter et harmonikasammenstød.
Det oplyser Østjyllands Politi til B.T. Aarhus.
»Der er ryddet op efter uheldet, og vi er ikke til stede længere. Der er åbnet op for trafikken igen,« siger Mikkel Møldrup der er vagtchef hos Østjyllands Politi.
Fire biler var i et harmonikasammenstød omkring klokken 15:45 på E45 fra Aarhus mod Randers.
Politiet fik anmeldelsen kl. 15:45 og kørte ud til stedet.
Uheldet fik Politiet til at spærre højre spor mellem motorvejskryds Aarhus Nord og Hadsten, hvor ulykken fandt sted.
»Lige nu er der åbnet én vejbane. De er i gang med at fjerne de sidste biler derude, og der er autohjælp på stedet. Det drejer sig om fire biler, der er kørt i et harmonikasammenstød, Der er ikke sket nogen personskade ved uheldet.« oplyste politiet 16:30.