Fredag skal jeg ud og køre 27.2 km mod uret. Jeg har ladet mig fortælle, at enkeltstarten skulle ligge godt til mig. Det skulle både være én, hvor man skal have noget power samtidig med, at det ikke bare er en lang lige og flad etape.

Enkeltstart er fedt, især når ruterne indebærer elementer af skift og taktik i forhold til, hvor man skal bruge kræfterne. Når det virkelig kører, cyklen ruller og speedometeret viser 60 km/t kan den disciplin altså noget.

At enkeltstarten passer godt til mig er en af grundene til, at jeg har gjort mig forhåbninger om at kunne køre et godt klassement. Det betyder selvfølgelig, at jeg skal tage tid på nogle af mine konkurrenter.

Hvis jeg kører op til mit bedste, bør jeg tage tid på f.eks. Nairo Quintana eller Romain Bardet. Jeg håber på at kunne køre en enkeltstart på niveau med det, jeg gjorde ved Criterium du Dauphiné. Jeg håber egentlig også lidt på at kunne tage noget tid på Egan Bernal. Men det bliver ikke nemt, det er jeg godt klar over.

Når man går ind til en enkeltstart kigger man ofte på, hvor mange sekunder pr. km, man mister til de bedste. Forhåbentlig taber jeg kun tid til de klassementsfolk, der kører allerstærkest som f.eks. Geraint Thomas. Ambitiionen er at holde tidstabet på inden for et sekund pr. kilometer.

Dage med enkeltstart betyder også en anden rutine, end den man er vant til. For mig starter den med, at jeg får mindre morgenmad, end jeg plejer, før jeg daffer ud for at se ruten igennem, hvor jeg gerne cykler omkring en time.

Ud fra det tager jeg stilling til, om jeg skal have ændret noget af udstyret på cyklen. Det kan f.eks. være til lavere gear, hvis der er en stejl opkørsel.

3,5-4 timer før selve enkeltstarten, spiser jeg noget ris og en omelet med en passende mængde energi. Bagefter starter forberedelserne. Omkring en time før min starttid får jeg rygnummer på og sørger for, at alt er klar. Så sætter jeg mig op på hometraineren for at varme op, altid med musik i ørerne.

Fredag sætter jeg nok en Spotify-playlist på med noget rytme og gang i den. Så skipper jeg et nummer, hvis det ikke passer til humøret. Før har det været Tiestos Club Life Podcast, men den er jeg gået lidt væk fra. Det kan være, jeg skal finde den frem igen.

20 minutter før jeg skal ud og køre, hopper jeg i enkeltstartstøjet. Så får man målt cyklen op, og så er det ellers bare ud på rampen, hvor jeg giver en lille pep-talk til mig selv. »Nu skal den fanme have en over nakken. Det her kommer til at gøre ondt.«

For at være god til enkeltstart skal man have unikke evner til at presse sig selv og lige give den en tand mere, når det gør allermest ondt. Og blive ved med det, indtil man rammer målstregen. Det handler også om at kende sin krop og om matematik. Masser af matematik.

På Astana har vi en gut ansat, som regner på, hvor mange watt vi skal holde på de forskellige passager af enkeltstarten. Det er en videnskab, og vi har lige nu Ivan Velasco, der tidligere har været rytter og arbejdet for cykelproducenten Specialized. Hans job handler kun om enkeltstart.

Han tager ud og ser ruterne igennem og laver små videoer til os, så man har en idé om, hvad der venter én. Bagefter kommer han så med udregningerne i forhold til, hvor mange watt han mener, jeg skal forsøge at træde på de forskellige stykker af enkeltstarten.

For eksempel kan det bedre betale sig at bruge flest kræfter, når farten er lav, som f.eks. på en stigning. Når det går rigtig stærkt, går mange kræfter til spilde pga. vindmodstanden, og derfor kan det bedst betale sig at give sig ekstra meget, når farten er lav.

Selvfølgelig skal man have benene til at træde igennem, men man kan nå rigtig langt med den rigtige taktik, det rigtige udstyr og det rigtige setup.

Jakob Fuglsang leverer eksklusivt klummer til B.T. under hele Tour de France. De udkommer hver dag efter hver etape. Du kan læse klummen fra 11. etape her.