Tennislegenden Björn Borg er blevet ramt af kræft.
Det fortæller han i sin nye selvbiografi 'Hjärtslag'.
Det skriver Expressen.
Borg har skrevet biografien sammen med sin kone Patricia.
Bogen udkommer den 18. september, og ifølge forlaget, Norstedts, fortæller den svenske stjerne for første gang om hele sit liv.
Tennislegenden skulle være blevet ramt af prostatakræft.
Indholdet i biografien har været holdt meget hemmeligt, men nu er man i Italien begyndt at sælge den på nyheden om, at Borg skriver om sin kræftsygdom.
Og denne nyhed har Expressen altså fået bekræftet.
Hos forlaget vil Gunilla Bergmark, der er redaktør på bogen, dog ikke fortælle noget om indholdet.
»Jeg har ingen kommentarer til bogens indhold,« siger hun.
Borg vandt blandt andet Wimbledon fem år i træk.
Expressen har forgæves forsøgt at få en kommentar fra Björn Borg og hans hustru, Patricia.