Manglende obduktion af pludselige dødsfald hos folk under 50 betyder, at pårørendes arvelige hjertefejl ikke opdages
Hvert år falder omkring 2.000 unge danskere pludselig døde om uden forudgående sygdom - ligesom Jan Trøjborg og Sophie Søllings mand fornylig gjorde. Omkring halvdelen af dødsfaldene skyldes arvelige hjertesygdomme, men selv om familien risikerer at have samme hjertesygdom, får de ofte ikke besked, fordi de ikke har krav på en obduktion.For 11 år siden faldt den blot 29-årige Børge Helledie pludselig om og døde.
Familien ville gerne kende dødsårsagen, men fik nej til en obduktion. Jonna Helledie er gift med Børges bror Niels. For to år siden fik Niels problemer med hjertet. Hun frygter nu, at hendes mand og deres børn kan være bærere af en arvelig hjertesygdom, der aldrig er blevet opdaget.
- Det er forfærdeligt at gå i en uvished og frygten for, om der er tale om en arvelig sygdom. Det er en forfærdelig afmagt ikke at vide noget, siger hun.
Nu er det politiet, der afgør, om der skal foretages en obduktion, hvis dødsfaldet sker uden for hospitalet. Er der ikke tegn på noget kriminelt, vil politiet ofte afstå fra en obduktion, fordi en ændring i årets finanslov betyder, at det fremover bliver den enkelte politikreds, der skal betale for obduktioner.
Ikke politiets opgave
- Det er ikke politiets opgave at finde ud af, om dødsårsagen muligvis skyldes en arvelig sygdom. Vores opgave er at afklare, om der f.eks. er tale om noget kriminelt, siger formand for Politiforbundet, Peter Ibsen.Uden en obduktion og en diagnose af den afdøde, står lægerne uden spor at gå efter i forhold til at undersøge de pårørende.
Flere danske hjertelæger anbefaler nu, at der altid sker en obduktion af pludselige dødsfald blandt unge.
- Der bør altid foretages en obduktion for at finde ud af, hvad den pludselige død skyldes. Det er vigtigt, fordi arvelige sygdomme kan behandles, siger Bo Gregers Winkel, læge på Rigshospitalets hjerteafdeling.
