Sidste aften ved kortbane-VM i Doha sluttede med dansk guld til svømmepigerne, da Jeanette Ottesen, Mie Ø Nielsen, Rikke Møller Pedersen og Pernille Blume vandt guld i 100 meter holdmedley.

- Det var fedt. Det er sådan det skal gøres! løs det fra Rikke Møller Pedersen, da hun talte med TV2 efter finalen.

Søndagen startedfe fornuftigt set med danske øjne. De danske svømmepiger Mie Ø. Nielsen, Julie Levisen, Jeanette Ottesen og Pernille Blume skulle svømme finale i 4 x 50 meter freestyle. Og det blev til en dansk rekord i tiden 1:35.48 minutter, hvilket rakte til en bronzemedalje.

Jeanette Ottesen kom flyvende fra start, og efter hendes omgang førte Danmark. Men i sidste ende kunne de ikke stille noget op over Holland og USA, der tog første- og andenpladsen. Holland slog i samme ombærring verdensrekord.

»Det var så fedt. Vi har glædet os så meget til at afslutte godt. Man er altid glad for medalje - uanset hvilken slags det er, lød det fra svømmepigerne,« da de talte med TV2 efter finalen.



Rikke Møller Pedersen var også alene i vandet søndag eftermiddag. Det kastede en bronzemedalje af sig efter at have ført en stor del af finalen i 200 meter bryst.

»Jeg er egentlig godt tilfreds. Jeg gav det alt jeg havde. Det er selvfølgelig ærgerligt, når man før har gjort det bedre før. Men jeg må lægge noget ekstra på, når vi nærmer os sommeren,« sagde Rikke Møller Pedersen til TV2.

Kort efter klokken 17 svømmede Jeanette Ottesen finale i 100 meter butterfly. Og det blev til endnu en dansk bronzemedalje, da Ottesen i tiden 55:32 sekunder satte dansk rekord.

»Total bronzeaften. Det var mega godt løb, men de andre var meget hurtigere end mig. For en uge siden lå jeg syg, og jeg havde slet ikke regnet med at spille så godt her. Så at få en bronze med en kæmpe dansk rekord, det tager jeg med«, sagde Jeanette Ottesen efter finalen.