Billederne af konfrontationen mellem Brøndby-træner Alexander Zorniger og Simon Tibbling er nu offentliggjort.

Det sker, efter B.T. torsdag kunne afsløre, at der tilbage i oktober sidste år var en ophedet diskussion mellem de to, der førte til, at den tyske træner gav et dask i nakkeregionen på Simon Tibbling. Se videoen øverst i artiklen

B.T. havde inden afsløringen set videoklippet, men har ikke kunne bringe det - indtil nu.

Det var netop denne episode, der førte til, at Simon Tibbling dagen efter tog kontakt til Brøndbys sportsdirektør, Troels Bech. Her var midtbaneprofilen forskrækket, ked af det og chokeret, fordi han følte, at Alexander Zorniger, i sekunderne efter sejren over Randers, gav ham et ‘slag’.

»Det eneste, jeg husker…eller, jeg husker det næsten ikke. Men jeg kan huske, at det skete efter en kamp. Men det er så længe siden,« har Simon Tibbling fortalt til B.T.

»Jeg havde kun været i klubben i to-tre måneder. Jeg var startet inde i to-tre kampe. Jeg var ikke vant til at være i Brøndby eller til at træne på en speciel måde med en speciel træner. For han er speciel. Jeg kan ikke sige andet. Han er meget speciel. Det tog mig tid at komme ind i det,« fortalte Tibbling.

B.T. kunne torsdag samtidig afsløre, at konfrontationen var en del af årsagen til, at F.C. København på transfervinduets sidste dag sendte et millionbud på den svenske Brøndby-stjerne.

Alexander Zorniger har været efterfølgende været ude og kommentere episoden. Det kan du læse om her.