Det er søndag, klokken er ni om morgenen. Hvad foretager du dig?

Hvis man skal tro en ny undersøgelse, er der stor sandsynlighed for, at du har sex på netop dette tidspunkt.

Søndag klokkken ni om morgenen er nemlig den dag og det tidspunkt, hvor flest vælger at dyrke lagengymnastik.

Undersøgelsen er udarbejdet af den udenlandske skønheds- og sundhedvirksomhed 'Superdrug', og den er baseret på svar fra 2.000 indbyggere i England, skriver Independent.

Sexolog Alix Fox er ikke overrasket over, at flest vælger at 'gøre det frække' søndag morgen.

»Folk er afslappede og har mere tid på hånden, så derfor kan afslapning i sengen hurtigt udvikle sig til sex. Og det kan være så dejligt,« forklarer hun til Independent.

Englænderne er tilsyneladende mest sexlystne i weekenden eller fredag aften. I hvert fald er der kun tidspunkter i weekenden eller fredag aften at finde på top ti-listen over de tidspunkter, flest har sex.

Her er top 10-listen med de tidspunkter, hvor flest har sex:

  1. Søndag klokken 09.00
  2. Lørdag klokken 22.30
  3. Lørdag klokken 23.30
  4. Fredag klokken 22.30
  5. Lørdag klokken 10.30
  6. Lørdag klokken 11.30
  7. Fredag klokken 22.30
  8. Lørdag klokken 23.15
  9. Lørdag klokken 21.30
  10. Søndag klokken 21.30

Sengen er altså på overarbejde i weekenden, men i hverdagene kan madrassen derimod tage sig en velfortjent pause, for undersøgelsen afslører samtidig, at hverdagene er de dage, hvor englænderne dyker mindst sex. Helt nøjagtigt er mandag klokken 16.45 det tidspunkt, der er færrest, der har sex på:

Her er top 10-listen med de tidspunkter, hvor færrest har sex:

  1. Mandag klokken 16.45
  2. Mandag klokken 15.00
  3. Tirsdag klokken 17.30
  4. Tirsdag klokken 21.00
  5. Torsdag klokken 08.00
  6. Torsdag klokken 13.30
  7. Mandag klokken 08.00
  8. Onsdag klokken 07.30
  9. Fredag klokken 17.00
  10. Lørdag klokken 17.00

Men selvom nogle dage og tidspunkter er mere attraktive at have sex på end andre, anbefaler Alix Fox, at du afprøver nye tidspunkter at have sex på.

»Der er en risiko for, at par, der hver gang har sex på den samme måde og på det samme tidspunkt, nemt kan opleve, at deres sexliv bliver kedeligt og forudsigeligt frem for spændende,« siger hun til Independent.

Hun forklarer, at dit sexliv allerede vil blive fornyet en smule, hvis du alene bare prøver at have sex på en ny dag i ugen end normalt.