Danmarks dyreste lejlighed nogensinde blev fundet i november, da en lejlighed på Sankt Annæ Plads blev solgt for vanvittige 32,5 millioner kroner.

Kort forinden blev en Christianshavn-lejlighed på Strandgade solgt for 30 millioner, og den nåede dermed at være den dyreste lejlighedshandel nogensinde i et par måneder.

Det skriver boligsiden Boliga.

Sælgerne af lejligheden på Strandgade kan dog bryste sig af at have solgt til en væsentlig højere kvadratmeterpris.

Stuen i rekordlejligheden på Sankt Annæ Plads. Foto: Boliga.
Stuen i rekordlejligheden på Sankt Annæ Plads. Foto: Boliga.
Vis mere

Med sine 238 kvadratmeter ligger prisen sig på svimlende 126.000 pr. kvadratmeter, mens rekordlejligheden på Sankt Annæ Plads ligger på 102.000 pr. kvadratmeter.

Lejligheden, der er placeret tæt på Krøyers Plads og Christianshavns Kanal, blev solgt uden om det offentlige marked.

Boligpriserne i København er de seneste mange år steget markant.

Fra andet kvartal af 2020 til andet kvartal af 2021 er den gennemsnitlige kvadratmeterpris i København by steget med næsten 20 procent fra 42.644 kroner til 50.894 kroner, viser en opgørelse fra Boliga.

Stigningen er den største stigning inden for 12 måneder siden 2006.

Boligas opgørelse går helt tilbage til 1992, hvor kvadratmeterprisen lå på 6.015 kroner i København by.

Sammenlignet med i dag er der dermed sket en stigning på 746,1 procent de sidste 29 år.

Andre læser også