Engang var jobbet som lærer alt det, Johan Stengaard havde drømt om.

Men ændrede arbejdsforhold fik ham til at brænde fuldstændig sammen.

Efter at have været hårdt ramt af stress fandt han en ny levevej som møbelpolstrer – nu med egen forretning.

»Det vigtigste er den glæde, folk viser, efter de har fået lavet deres møbler. Det er det, der betyder noget,« siger Johan Stengaard.

Efter han gik ned med stress i sit job som lærer, kom han i praktik hos en ung møbelpolstrer.

Her sugede den 38-årige tidligere lærer, der kan kendes på sin karakteristiske hat, til sig. For selvom hænderne altid har været godt skruet på hos Johan Stengaard, var der stadig meget, der skulle læres.

Selvom man har en uddannelse som sløjdlærer, er det nemlig noget andet at arbejde som møbelpolstrer.

»Jeg kom i praktik ved en møbelpolstrer, der hedder Kim Jacobsen, og han kunne især lære fra sig om alt det med tekstiler, og så kunne jeg samtidig også give noget igen med det, jeg vidste om træ,« siger Johan Stengaard, der fortæller, at hans lærermester nu også er blevet hans ven.

Med hjælp fra iværksættergrupper og fra sit gamle praktiksted fik sløjdlæreren stille og roligt mod på at åbne sin egen forretning, Gourmetpolsteren, som nu ligger i en forstad til Odense.

Her har man da også allerede lagt mærke til Johan Stengaard, der har haft besøg af flere medier – blandt andet lærernes fagblad. For selvom Johan Stengaard i dag er glad og kan tilpasse sin dag efter, at han været hårdt ramt af stress, så var det egentlig lærerfaget, han altid havde drømt om.

»Jeg synes jo, det er trist, for det går jo mest ud over børnene,« siger Johan Stengaard.

»Efter en skolereform, en ny arbejdstidsaftale og inklusion, hvor vi skulle have alle specialbørnene ind i vores klasser, brød jeg sammen. Jeg har altid været glad for frihed under ansvar, men det blev fuldstændig taget fra os.«

Johan Steengaard mener, at man med de tiltag, der blev lavet, ramte lærere, som brænder for deres fag. Alle dem, der gik og summede over, hvordan de skulle gøre undervisningen sjovere næste dag. Kreativiteten fik trange kår.

Da Johan Stengaard blev ramt af stress, viste det sig i første omgang som tinnitus. Han gik til ørelægen og fik at vide, at det var stressrelateret, og inden længe lå han, som han selv udtrykker det, 'i et hjørne og græd'.

Det endte med en sygemelding og derefter et forløb med en stille optrapning, men inden længe kom symptomerne tilbage. Derefter droppede han faget.

»Ingen af de gode lærere, jeg kender, som er gået ned med stress, er vendt tilbage,« siger Johan Steengaard.

Derfor er han så glad for, at han ramte en rigtig hylde ret hurtigt efter sit forløb. På opsparingen stod der en fornuftig sum penge, hvilket var en hjælp, da den nyudklækkede møbelpolstrer skulle købe industrisymaskine, skumsav og alt det andet værktøj, der er nødvendigt.

»Jeg bliver ikke millionær, men jeg laver det, jeg har lyst til. Og jeg er tilfreds,« lyder det fra en glad Johan Stengaard.