»Hvad mit køn er, rager ikke andre.«

Sådan har 19-årige Mira Hansen det. Alligevel måtte Mira Hansen fredag i efterårsferien forholde sig til flere personer i Odenses natteliv, der tydeligt gjorde opmærksom på, at de var nysgerrige efter at vide, hvad bukserne gemte på.

Mira Hansen ligner ikke 100 procent en kvinde, ej heller en mand. Alligevel mener han – som er det pronomen, Mira identificerer sig med – ikke, at det giver folk carte blanche til at spørge ind til hans køn.

»Jeg er træt af at svare på, hvad jeg har mellem benene. Det er jo det, folk egentlig spørger om,« siger Mira Hansen, der ud over at læse på HF VUC Fyn er medforperson i Odense Pride.

Hele tre gange på den korte bytur i efterårsferien blev han konfronteret af fremmede, der gerne ville vide, hvilket køn han er.

»Jeg vil bare gerne have en hyggelig aften i byen med mine venner, men det ender altid sådan her.«

Den fredag aften måtte Mira både høre fra en mand, der spurgte ind til, hvorfor Mira og en ven brugte kvindetoilettet, samt være vidne til en gruppe, der højlydt diskuterede, hvilket køn han og hans venner har.

»Vi føler os mest sikre på kvindetoilettet, og hvor skulle vi ellers være gået hen? Jeg hører ikke hjemme hverken på mande- eller kvindetoilettet, og der var ikke noget unisextoilet,« forklarer han og tilføjer:

Miras eget foto fra aftenen, hvor han selv beskriver sit udseende som et mix af det maskuline og feminine. Foto: Privat
Miras eget foto fra aftenen, hvor han selv beskriver sit udseende som et mix af det maskuline og feminine. Foto: Privat
Vis mere

»Det er sindssygt anstrengende at skulle forklare sig selv hele tiden. Det betyder, at jeg nogle gange vælger ikke at gå ud, fordi jeg ikke magter det.«

Er det ikke bare et vilkår, man skal lære at leve med, når man ser anderledes ud?

»Jeg får tit at vide, at jeg må lære at tage konsekvenserne, der følger med at se anderledes ud. Men det vil betyde, at jeg skal tilpasse mig og undertrykke mig selv for at kunne få en hyggelig aften i byen. Det vil gøre mig dybt ulykkelig.«

Mira, der identificerer sig med pronominerne de/dem og han/ham, fortæller, at han altid har udtrykt sig anderledes. I starten tænkte han, at det var ham selv, der var problemet, når folk spurgte til hans udseende.

Nu er han kommet dertil, at en gruppe som den, han mødte den aften, er et udtryk for manglende viden om nonbinære personer, der er personer, der ikke identificerer sig som mand eller kvinde.

»Det er fair, der er nysgerrighed, men de sætter os i en ubehagelig situation, når de snakker om, hvad vi har mellem benene.«

»Det er ikke relevant for dem at vide, hvad mit køn er, når jeg sidder på McDonald's,« siger Mira, hvis ven konfronterede gruppen, der dog ikke svarede på, hvorfor de snakkede om deres køn.

»Jeg vil gerne have lov til at hygge mig i byen uden at skulle tage de her kampe og konfronteres med spørgsmålet om, hvad jeg har mellem benene.«

Oplevelserne fra den aften er langtfra enestående, og derfor tager Mira også tit til København, hvor han mener, at tolerancen og respekten er meget højere. Og det, selvom han elsker Odense.

Mira forstår godt, folk kan være i tvivl om hans køn, men han opfordrer folk til at tænke over, om de skal ytre det højt. Foto: Privat
Mira forstår godt, folk kan være i tvivl om hans køn, men han opfordrer folk til at tænke over, om de skal ytre det højt. Foto: Privat
Vis mere

»I København bliver jeg ikke mødt med en eneste kommentar, selvom jeg udtrykker mig anderledes. I Odense er tolerancen for queers bare lav.«

Sidder du alligevel tilbage med tanken 'hvad har Mira egentlig mellem benene?', så opfordrer han dig til at spørge dig selv: »Er det her relevant for mig? Og er det personens ansvar at stille din sult for at vide det?«

Han er dog godt klar over, at det er svært at ændre på, at vi gerne vil sætte folk i kasser. Han foreslår dog Odenses byliv unisex-toiletter som en nem løsning til at gøre bylivet mindre konfrontatorisk for nonbinære personer.

»Så vil vi slet ikke komme i den situation, at folk skal forholde sig til det toilet, vi bruger.«