Denne uge i dansk politik bød på et opsigtsvækkende partihop. 

Stifter af Nye Borgerlige og for ganske kort tid siden også partiformand for samme parti, Pernille Vermund, meldte sig som bekendt ind i fremadstormende Liberal Alliance. Vermunds skifte giver anledning til kåringen af både ugens vinder og taber i dansk politik.

Liberal Alliances leder, Alex Vanopslagh, foreslog tilbage i november måned Pernille Vermund, at hun kunne blive en del af Liberal Alliances folketingsgruppe. Bevæggrunden var, at de mange partier i blå blok var en hindring for et mere konstruktivt samarbejde i blå blok. 

Den analyse er unægtelig rigtig. 

Det kan blandt andet ses ved, at Lars Løkke Rasmussen startede Moderaterne med den begrundelse, at yderfløjene i dansk politik skulle holdes uden for indflydelse, og at han derfor ville arbejde for en regering hen over midten. Også Venstre har brugt de mange partier i blå blok som forklaring på, at partiet gik i regering med Socialdemokratiet. 

Vanopslagh har altså forsøgt at fjerne en forhindring for et bedre blåt samarbejde ved at tilbyde Vermund et alternativ til Nye Borgerlige. Det har han, på trods af at det i hvert fald på den korte bane godt kan komme til at koste opbakning til Liberal Alliance. Det er ikke alle Liberal Alliances vælgere, som er begejstrede for, at Vermund bliver en del af Liberal Alliance. 

Man kan sige, at han tager en for holdet.

Det hører dog med til historien, at Vermund helt tydeligt har flyttet sig politisk og strategisk. 

Hun har droppet de ultimative krav til en blå statsminister, hun er blevet mere nuanceret i udlændingepolitikken ved for eksempel at være meget åben over for udenlandsk arbejdskraft, og mens hun stadig var formand for Nye Borgerlige ønskede hun også at droppe Nye Borgerliges politik om udmeldelse af EU. 

Der er altså politisk forskel på den Vermund som i 2015 stiftede Nye Borgerlige og den Pernille Vermund, som i denne uge meldte sig ind i Liberal Alliance. Pernille Vermund anno 2024 er langt mere borgerlig-liberal, end hun er nationalkonservativ.

Der har længe været behov for at nogle af partilederne i blå blok tog ansvar for blokken som helhed og ikke kun fokuserede på egne snævre partiinteresser. Det har Vanopslagh og Pernille Vermund nu gjort. Det fortjener anerkendelse.

Derfor er Alex Vanopslagh ugens vinder i dansk politik. 

Da Vermund endnu ikke havde meldt sig ind i Liberal Alliance, svarede samtlige blå partiledere positivt, når de blev spurgt, om de ville tage imod Vermund i deres parti. Således også Venstres formand, Troels Lund Poulsen. 

Troels Lund Poulsen kaldte Vermund både dygtig og troværdig. Han understregede, at han havde et godt samarbejde med hende, og han troede, at hun havde en god fremtid i dansk politik. Han ville bestemt ikke udelukke, at hun kunne blive en del af Venstre. 

Det er klokkeklart politikersprog for, at Vermund var velkommen i Venstre.

Men efter det blev meldt ud, at Vermund skifter til Liberal Alliance, blev Venstres Jan E. Jørgensen helt hysterisk på sociale medier. 

På Facebook ønskede han med slet skjult ironi tillykke til Liberal Alliance og Pernille Vermund.

Han forstod nemlig ikke, hvordan Pernille kunne gå fra at være konservativ til liberal. Han kunne slet ikke forstå, at Vermund og Vanopslagh kunne være i parti sammen. Faktisk var han bekymret for Liberal Alliance, fordi han faktisk holder så meget af partiet. 

Her må man klappe sig selv på lårene af grin.

Hvis der er et parti Jan E. Jørgensen har brugt tid på at kritisere, så er det netop Liberal Alliance. Især i forbindelse med, at Liberal Alliance ikke ville være med til at indføre en top-top-skat i forbindelse med regeringens skatteudspil. Noget den ægte liberale Jan E. Jørgensen ikke havde nogen problemer med. 

Men Jan E. Jørgensens kritik af Pernille Vermunds optagelse i Liberal Alliance er først fremmest hyklerisk, fordi hans egen formand, Troels Lund Poulsen, tydeligvis var klar til at gøre præcis det samme. 

Det er sgu for underskudsatgigt Jan E. Jørgensen, og derfor er du ugens taber i dansk politik.