»En ret ubehagelig oplevelse,« kalder skolelederen det.
Børnene kalder det berettiget protest mod russisk propaganda og direkte ydmygende undervisning i russisk kultur, imens deres fædre risikerer livet i kamp mod netop russiske soldater.
Vi er i Danmark, nærmere bestemt Helsingør. På Nordvestskolen har man sat en russisk kvinde til at undervise 6. g., som er en modtageklasse for blandt andre ukrainske flygtningebørn. Det går lige nu ikke så godt.
Det er 12-13-årige børns vidneudsagn overfor en erfaren lærers.
Børnene siger, at de gennem længere tid har prøvet at sige fra overfor en lærer, der gentager »russiske narrativer« om krigen og underviser i russisk kultur. Trodsreaktionerne kom hurtigt. Den ukrainske nationalmelodi blev afspillet mere end en gang.
Men fredag den 3. februar kogte de ukrainske elevers frustrationer over.
Præcis, hvad der skete, er svært at få hold på. Skolelederen vil ikke gå i detaljer, men sikkert er det, at oplevelsen var grænseoverskridende for den russiske lærer, og skoleleder Søren Petersen skrev ud til alle klassens forældre.
»Jeg har talt med jeres børn om skolens forventninger til deres opførsel overfor skolens lærere. Dette på baggrund af at en vores lærere af russisk oprindelse har været udsat for en ret ubehagelig oplevelse i fredags i forhold til chikane omkring hendes nationalitet,« står der i brevet.
At russiske soldater har invaderet Ukraine, hvor elevernes fædre er blevet for at kæmpe, er skolelederen opmærksom på.
»Jeg fortalte eleverne, at vi har en meget stor forståelse for de følelser, der er omkring krigen i Ukraine, men at vi på ingen måder vil acceptere, at skolens lærere bliver chikaneret på baggrund af deres etniske oprindelse,« skriver han og afslutter med en opfordring til forældrene.
»Til jer forældre vil jeg godt erindre om, at vi i Danmark lever i et land med mange nationaliteter, og at de alle skal behandles med respekt og ligeværdigt. Det må I gerne tale med jeres børn om, så de opfører sig, som, vi forventer, de skal, når de er i skole.«
Men den opfordring er ikke faldet i god jord.
»Min søn skal simpelthen ikke tilbage i skole, før den lærer er væk,« siger Uliana Stavynoha-Tjernokua.
For skolen udviser på ingen måde den forståelse, som den påstår at have for krigens alvor, og de følelser, russisk undervisning af ukrainske flygtninge børn fremkalder, mener hun.
I et brev til skoleleder Søren Pedersen har hun skrevet:
»Vi undgår det russiske sprog og alt relateret til det. I Danmark har du din ret til at tolerere alle, du finder passende. Du er hjemme. Men da Deres regering har inviteret ukrainerne, betyder det, at vores interesser her skal tolereres på lige fod med andre. Russere dræber, torturerer, voldtager og ødelægger mit land, de fleste af dem støtter deres regime og har i mange år ikke gjort noget for at ændre deres liv til det bedre, og nu glæder de sig over hvert eneste dødsfald blandt ukrainere.«
En anden mor, Diana Chynba, har ligeledes skrevet til skolelederen.
»Jeg respekterer alt, hvad Danmark gør for os flygtninge fra Ukraine. Men siden en russisktalende lærer dukkede op i din skole, er vores ukrainske børn af en eller anden grund begyndt at få en masse problemer. Det er meget nemt at anklage børn for racisme, når de ikke kan forsvare sig ordentligt, fordi de ikke kan dansk nok. Men efter min mening er det simpelthen respektløst over for alle ukrainere at invitere en lærer fra Rusland til at arbejde med ukrainske børn, der flygtede fra krigen med Rusland. Børn har allerede fået enorm stress på grund af Rusland. Og nu tilføjer du mere stress til dem.«
Konflikten er højspændt.
Tilsyneladende har skolen reageret ved at slå ned på enhver form for nationalisme blandt de fem ukrainske elever i 6. g.
Den 24. februar – på årsdagen for den russiske invasion af Ukraine – rev en lærer et ukrainsk flag ud af hænderne på en 12-årig ukrainsk pige.
Mødrene er rasende.
De har været på kommunen uden rigtigt at nå nogen vegne, og det afspejler sig også i skoleleder Søren Pedersens svar til Berlingske.
»Vi har stor forståelse for, at det er svært at være på flugt fra krig, og der derfor er store følelser på spil hos elever og forældre. Omvendt kan vi ikke acceptere, at medarbejdere på skolen bliver chikaneret på baggrund af deres etniske oprindelse,« skriver han om det dilemma, han prøver at håndtere.
Men skolelederen vælger at bakke sin lærer 100 procent op. Hvis de ukrainske familier ikke kan leve med den russiske lærer, må de selv finde en løsning.
»Hvis man som forældre ikke er tilfreds med det skoletilbud, vi stiller til rådighed – har man mulighed for at overtage undervisningsansvaret og hjemmeunderviste sit barn,« skriver han.
Berlingske har spurgt ham, om skolen muligvis kan have undervurderet, hvor kraftig en følelsesmæssig påvirkning en russisk lærer, der underviser på russisk, kunne have på ukrainske flygtningebørn. Det har han ikke svaret på.
Men budskabet fra skolelederen står klart. Hvis man ikke vil forskelsbehandle på grund af oprindelsesland og etnicitet, kan man ikke acceptere, at ukrainske elever vil af med en russisk lærer. Er børn og mødre utilfredse, kan mødrene give børnene hjemmeundervisning.
Det er langt fra godt nok, mener mødrene. Det er i øvrigt ikke rigtig en mulighed. De er i Danmark uden mænd. De har et arbejde at passe.
Tre af dem tog fredag eftermiddag ind på den ukrainske ambassade i håb om bare en form for hjælp.
