Lyt til artiklen

En giraf er torsdag morgen fundet død i Københavns Zoo.

Det skriver Københavns Zoo i en pressemeddelelse.

»Giraffen var kommet i karambolage med et ophæng til foder.«

»Det er første gang, der er sket en ulykke af den karakter, og ZOO betragter det derfor som et tragisk uheld.«

Københavns Zoo skriver, at ophængsløsningen nu vil blive undersøgt for at sikre, at der ikke sker lignende uheld i fremtiden.

»Der vil nu blive udtaget prøver fra giraffen til brug i forskellige forskningsprojekter, hvorefter resten af kadaveret vil brugt som foder til Havens rovdyr,« skriver Københavns Zoo i pressemeddelelsen.

Giraffen ankom til København fra Amsterdam Zoo i september 2020. Han var 4 år gammel.