Han kunne nemt give sin syvårige søn med autisme en solsikkesnor – det grønne bånd, der signalerer, at bæreren har et usynligt handicap.

Men det nægter Jacob Roed fra Sjælland.

»Jeg synes, det er noget mærkeligt at rende rundt og gøre sig speciel over for andre. Jeg vil ikke udstille mit barn – det er en principsag,« siger han til B.T.

Solsikkesnoren bruges i dag af mange danskere med diagnoser som autisme, ADHD, angst eller andre psykiske og neurologiske udfordringer. Formålet er at signalere behovet for ekstra hensyn i offentligheden – for eksempel i lufthavne, supermarkeder og forlystelsesparker.

Men for Jacob Roed sender snoren på alle måder det forkerte signal.

»Du lærer dit barn, at når du har den på, så skal folk tage uhh så mange hensyn – og hvis de ikke gør det, så er de dårlige mennesker. Det synes jeg er noget pis,« siger han.

Han er bekymret for, at konsekvenserne stikker langt dybere:

»For når man så bliver voksen, og livet slår hårdt, så risikerer man at gå ned med flaget, fordi man er opdraget til at tro, at man er meget speciel.«

Allan Wiinberg – kendt som Barnlig Far – mener derimod at nogle familier slet ikke ville kunne komme ud uden solsikkesnoren. Det har han tidligere fortalt om i B.T.

Men det giver Jacob Roed ikke meget for.

»Hvis du er forælder, så har du også et ansvar for at tage hensyn til barnets behov. Så må man tage i Tivoli, når der er færre mennesker, eller planlægge turen anderledes. Det handler om at være på forkant. Det fungerer i hvert fald fint for os, selvom min søn er særlig.«

Bare fordi dit barn klarer sig uden solsikkesnoren – betyder det så, at andre ikke kan have et reelt behov for den?

»Det er ret nyt med den snor. Jeg har selv ADHD, og jeg fik ingen snor på som barn. Jeg har alligevel fået en uddannelse og har aldrig været arbejdsløs. Man behøver ikke en solsikkesnor for at klare sig igennem livet,« siger han og fortsætter:

»Så jeg synes man skal stoppe med at give sine børn snor på, for udstiller både sig selv og dem«.

Handler det her i virkeligheden mere om, hvad andre tænker, end om dit barns bedste?

»Jeg er fuldstændig ligeglad med, hvad folk tænker. Hvis folk spørger, får de også at vide, at min søn er autist. Han går på en specialskole med tæt støtte, og jeg vil ham det bedste – men det gør man ikke ved at give ham en snor på,« understreger faren. 

»Han er selvfølgelig særlig, men for mig handler det om at opdrage ham så normalt som muligt – og jeg har ingen problemer med det.«