Lyt til artiklen

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

I sidste måned var Verdenssundhedsorganisationen (WHO) ude med en advarsel.

De fortalte, at der var et »højt potentiale« for smittespredning med abekopper i Europa hen over sommeren, særligt på grund af de mange festivaler.

For en stor del af de smittetilfælde, vi allerede har set i Europa, har været forbundet med festivaler.

Men på Roskilde Festival går de mange gæster, som B.T. har talt med, ikke rundt og er nervøse for at blive smittet.

Og det har de faktisk heller ikke grund til.

For man har endnu ikke registreret nogen smittetilfælde i forbindelse med festivalen, forklarer Christian Brandt, der er overlæge på Infektionsmedicinsk Afsnit på Sjællands Universitetshospital, til B.T.

Det er her, gæster på Roskilde Festival vil blive vist hen, hvis de har mistanke om at være blevet smittet med abekopper.

Og faktisk forventer hospitalsafnittet heller ikke at få nogen henvendelser.

Abekopper. Foto: Getty
Abekopper. Foto: Getty
Vis mere

Det skyldes, at »inkubationstiden for febersygdom og senere udbrud af blærer vil være for lang i forhold til festivalens varighed«.

Det samme fortæller Viggo Andreasen, der er lektor på Institut for Naturvidenskab og Miljø ved Roskilde Universitet.

»Det ville jeg ikke tabe min nattesøvn over,« lyder det med et grin.

Han understreger dog, at abekopper kan have gode betingelser for at spredes på et sted som Roskilde Festival.

»Man har jo tæt kontakt og en mere løssluppen kultur på festivaler. Og så er man rigtig mange mennesker samlet, og der er typisk en dårligere hygiejne, så man ikke får vasket virus af så tit. Så den kombination har gjort, at man har kunnet sprede smitte,« forklarer Viggo Andreasen.

Han forudser dog, at man godt kan se nogle få smittetilfælde efter festivalsæsonen, men »ikke noget, der ligner en rigtig epidemi«.

For en uge er ikke lang tid til det helt store smitteudbrud.

»Men hvis nu alle fra Roskilde Festival tog videre på den næste festival ugen efter, så kunne man godt rende ind i en større opbygning af smitte,« forklarer lektoren.

Fredag var vejret ikke med festivalsgæsterne på Roskilde Festival 2022.
Fredag var vejret ikke med festivalsgæsterne på Roskilde Festival 2022.
Vis mere

Skulle uheldet alligevel være ude på Roskilde Festival, så er der beredskabstelte klar, der står for håndteringen af alle slags sygdomme og skader – herunder også abekopper.

Har man mistanke om, at man har fået sygdommen, vil man så blive henvist til test på Infektionsmedicinsk Afsnit på Sjællands Universitetshospital i Roskilde.

Og herfra er beredskabsplanen klar.

»Allerede ved mistanke kontaktes Styrelsen for Patientsikkerhed. I samråd med Styrelsen for Patientsikkerhed træffes beslutning, om for eksempel Beredskabstrin 1 skal aktiveres – det vil sige at give information til festivalens deltagere om sygdomsudbrud på festivalen og opmærksomhed på symptomer med videre,« forklarer overlæge Christian Brandt.

Smitte med abekopper kræver tæt fysisk kontakt, og symptomerne er feber og træthed efterfulgt af det karakteristiske udslæt.

Andre læser også