Når man som familie rejser på aktiv ferie, er der flere behov, som skal dækkes. På feriestedet Playitas på Fuerteventura kan man det hele.

Cykling
»Jeg dansede på cyklen, ligesom Jørgen Leth siger, hele vejen op ad bjerget,« lyder det stolt fra 15-årige Lukas, da hans mor og søster kommer trækkende med deres cykler op ad det stejle bjerg.

Næste: Gastronomi og velvære

Hjemmefra har han nøje undersøgt cykelterrænet på Fuerteventura og fundet nogle heftige stigninger, så han har glædet sig vildt til at komme ud på racercykel.

Allermest har han dog set frem til at slå sin far: »I hvert fald op ad bjergene – nedad kører han jo nok fra mig, fordi han er fed,« lyder det drillende fra den 15-årige inden afrejse.

Og det lykkedes ham at sætte farmand, som ellers fulgte flot med, men det tærede hårdt på kræfterne, og han måtte bruge de to første minutter på at få vejret efter at have nået fyrtårnet toppen – El Faro de Entalada.

Den mandlige halvdel af familien har fundet den cirka 12 kilometer lange rute med skarpe hårnålesving og lede stigninger et par dage forinden, og i dag skal kvinderne så med på strækningen, som udgår fra den lille landsby, Las Playitas.

Drengene på racercykel, kvinderne på mountainbike. På grund af varmen cykler vi af sted ved 11-tiden, som er lige sent nok, da solen allerede står højt på himlen og bager ned – heldigvis er vi udstyret med et godt lag solcreme og vand.

Det er en fin rute, som snor sig gennem et goldt bjergpas. Vi møder kun ganske få biler og et par geder på vores vej, så det er en god strækning at cykle ræs på, og det gør vi – i hvert fald indtil vi når opstigningen. Her overlader os på mountainbikes kampen til de to herrer på racercykel, og de kæmper sig op ad bjerget, som på visse strækninger har en stigning på omkring 15 procent.

Nedad får den fuld hammer, og med en fart på op til 56 km/t er det sønnike, som vinder dagens etape. For enden af strækningen bliver der ventet med bekymring på familiens sidste medlem (undertegnede…), men når man lider af højdeskræk, foregår nedstigningen altså med bremserne trukket hele vejen – eller til fods – og det tager sin tid.

Man kan også vælge at tage med på nogle af de arrangerede cykelture fra resortet, men på det tidspunkt, hvor vi var af sted, var cykelforholdene ikke rigtigt oppe at køre endnu, men i begyndelsen af november vil en ny cykelstation, Playitas Cycle Center, stå klar.

Team Saxo Bank har valgt feriesportsstedet Playitas som deres nye træningslejr, og som en del af aftalen vil der blive arrangeret cykelferier, hvor man kan cykle sammen med professionelle ryttere – i november er det f.eks. Frank Høj og Chris Anker Sørensen, der i løbet af en uge vil cykle 500 kilometer med gæsterne.


Surfing
»Det er f…… nice.« 17-årige Mira træder træt og tilfreds op ad vandet iført våddragt og med sit surfboard på slæb. Det lykkedes hende – og hendes lillebror – indtil flere gange at komme op at stå på boardet efter bare et par timers træning.

Vi har tilbragt formiddagen i Atlanterhavets bølger – nogle på surf-, andre på boogieboard – ved La Pared på Fuerteventuras sydøstvendte kyst. Her forstår man, hvorfor øen hedder fuerte (stærk) ventura (vind) – der er en kraft over bølgerne, som gør dette sted til et eldorado for surfere fra hele verden.

Vores instruktør, Ernst fra Østrig, er indbegrebet af en surfer med sit solbrændte ansigt og halvlange og blegede hår. Og selvfølgelig har en rigtig surfer en hund – gadekrydset Moe, som følger ham overalt.

Ernst er tidligere professionel windsurfer og har netop på grund af bølgernes kraft valgt at slå sig ned her på Fuerteventura, hvor han har boet de seneste 16 år. For 20 år siden kom han til øen for første gang på en træningslejr med det østrigske landshold, og han vidste med det samme, at det var hans sted.

Nu er han blevet for gammel til at surfe på højt plan og i stedet lever han af at undervise turister om dagen – aftenen tilbringer han i sin »dagligstue«, som han kalder øens vildeste bølger på Sotavento-stranden mod syd.

Efter at Ernst har instrueret surf-debutanterne i, hvordan man placerer sig på boardet, og fortalt om trafikreglerne på havet – man skal f.eks. altid lade de lokale komme til først – er det ud i de vilde bølger.

Det kræver tålmodighed og viljestyrke, for det kræver mange forsøg, inden det overhovedet lykkes at komme op at stå, og det går hurtigt med at komme ned igen. Ernst fortæller, at kun 20 procent oplever at komme op at stå på boardet efter den første dag.

Han er tydeligvis imponeret over familiens to teenagere og fremhæver Miras styrke i benene, som stammer fra mange års sprinttræning.

Det lykkes alle tre boardsurfere at komme på boardet – ikke alle lige længe ad gangen – så det er med stolthed, at familien vender tilbage mod hotellet fem timer senere. Succesoplevelsen har givet de tre boardsurfere så meget blod på tanden, at de melder sig til endnu en session med Ernst og Moe dagen efter.

Næste: Gastronomi og velvære