To af de største danske medier har journalister ansat, der personligt nærer et »had« til Venstres-formand, Lars Løkke Rasmussen. Og det påvirker deres journalistik.
Sådan lyder anklagen fra Venstre, fremsat af folketingsmedlem Martin Geertsen mod Ekstra Bladets chefredaktør, Poul Madsen, og DR’s studievært Kåre Quist.
»Synes, Poul Madsen skal køre HELT igennem med sit personlige had til Lars Løkke Rasmussen. Med Ekstra Bladets troværdighed gør han os kun en tjeneste,« skrev Geertsen mandag på Twitter, og i aftes lød det:
»Denne Kåre Quist kunne godt lægge lidt mindre skjul på sit had til Lars Løkke Rasmussen. Så havde det virket lidt mindre gennemskueligt,« skrev Geertsen.
Står på mål
Martin Geertsen ved godt, at udmeldingen ikke er populær. Han kalder sig selv »ham, der nu har lagt sig ud med alle journalister«.
Men ordene står han fuldstændig ved.
Martin Geertsen, vi kan jo lige begynde med en definition. Ifølge Den Danske Ordbog betyder had en »meget stærk følelse af fjendtlighed eller forbitret vrede over for en person, som man for eksempel føler sig krænket af«. Er du enig i, at det er dét, man forstår ved ordet had?
»Ja. Og jeg skal ikke lægge skjul på, at hvis vi tager eksemplet fra i aftes med Kåre Quist, så synes jeg simpelthen, at det havde karakter af forbitret fjendtlighed. Det er i sig selv ikke et problem, at man går hårdt til politikere. Men jeg så statsministeren for nogle dage siden i samme program, og hun blev - efter min opfattelse - båret igennem programmet. Så jeg piver ikke. Men det skal være fair. Og det var det ikke her,« siger Martin Geertsen.
Hvordan ser du forskellene mellem, hvordan de to kandidater bliver behandlet?
»Der er en forskel i måden, hvorpå de bliver udspurgt. I Løkkes tilfælde især når det kom til kontanthjælpsloftet midt i udsendelsen i aftes. Der var en spørgeteknik, der havde forbitrelsens karakter. Men jeg vil godt understrege, at det ikke er et isoleret piveri«.
Hvis det ikke er et isoleret piveri, siger du så, at det er et generelt problem, at journalister hader Løkke?
»Jeg siger bare, at TV2 har været ude og undskylde og beklage to gange i situationer, der har omhandlet Venstre i denne valgkamp. Jeg ved ikke, hvor mange gange der skal til, før man kan tale om et mønster. Men måske skulle I tage det op i journalistkorpset?«.
‘Had’ betyder, at man har en personlig grund til gøre noget. Kunne det ikke bare være, at du var uenig i det journalistiske håndværk?
»Det her er min helt subjektive opfattelse. Det er der ikke nogen grund til at lægge skjul på. Om det er dårlig journalistik eller hvad, det er du måske bedre til at sige: Jeg har ikke gået på nogen journalisthøjskole. Men min retfærdighedssans er ramt af det her«.
Du langer også ud efter Poul Madsen - hvad har han gjort?
»Der er ingen grund til at lægge skjul på, at siden 3. juni sidste år - hvor vores formand reddede kastanjerne ud af ilden for sig selv og partiet - der har Poul Madsen og Ekstra Bladet været forbitret. Altså: Poul Madsen må da skrive, hvad han vil. Men hvis jeg må gå op på den principielle klinge, så vil jeg bare sige, at hvis man som redaktør agerer politisk, så må forvente, at man bliver behandlet som en politiker.«
Hvis Venstre får et dårligt valg - er de omtalte journalister så i dine øjne medskyldige?
»Nej, nej, nej, jeg går bare ind og reagerer på de her enkelte konkrete tilfælde. Hvis vi taber valget, så er det vores egen skyld,« siger Martin Geertsen.
Det tager vi med et smil
Tv-værten Kåre Quist afviser fuldstændigt beskyldningerne.
»Jeg må tilstå, at jeg synes, det er lidt specielt, at Geertsen ligefrem beskylder mig for at nære et had til Venstres formand. Det gør jeg naturligvis ikke - og det ved Geertsen naturligvis godt,« skriver Kåre Quist i en e-mail til Politiko.dk.
»Jeg skal lave kritiske interview og stille alle de svære spørgsmål - til Løkke såvel som til de øvrige partiledere. Det er min opgave, og det er det, jeg er optaget af,« skriver Kåre Quist, der mener, at der må være røget »en finke af panden,« da Martin Geertsen skrev ordet »had« på de sociale medier.
»Det tager vi med et smil,« skriver Kåre Quist.
En desperat mand
Poul Madsen er noget overrasket over meldingen fra Martin Geertsen.
»Jeg så godt hans anklage, og jeg tænkte, at det kunne han umuligt mene. Men det gør han så. Jeg ser det som en desperat mand, der er ude på at give et muligt nederlag en forklaring. Det har ingen gang på jord.«
»Jeg er optaget af én ting - og det er journalistik. Og journalistik handler om at beskrive ting og grave ting frem. Og det er ikke nogen hemmelighed, at der har været meget at grave frem om Lars Løkke Rasmussen. Når jeg får e-mails fra mine ‘venner’ i Venstre, så siger jeg altid: »Kom nu med de tilsvarende historier om Thorning«. Vi har ikke et vægtskål, som vi lægger tingene op i. Hvis Thorning fik sit tøj betalt eller fløj på første klasse, så ville vi også skrive det.«
Du siger, at I ikke har en vægtskål. Vil det sige, at du sådan set er enig med Geertsen om, at Ekstra Bladet er gået mest efter Løkke?
»Jamen, jeg er da helt med på, at vi har skrevet mere om Løkkes eskapader end Thornings. For der HAR været mere at skrive om. Men husk lige på: Da valget blev udskrevet, skrev vi på forsiden, at det var et valg mellem pest eller kolera. Vi har stort set ikke skrevet om andet end Thornings løftebrud i tre år. Det kan vi så kalde pest. Og kolera - ja, det er så Løkkes tilgang til at have svært ved at kende forskel på, hvad han selv skal betale og hvad andre skal betale«.
Har dansk presse en politisk slagside?
»Nej, det er altså noget pjat. Men der er altid de der desperate påstande. Og for fire år siden var det socialdemokraternes Henrik Sass Larsen, der var ude efter din egen avis, Berlingske, og truede med at tage mediestøtten fra jer. Det er ikke noget nyt fænomen.«
De fjendtlige mediers effekt
Ifølge Erik Albæk, professor i journalistik og statskundskab ved Syddansk Universitet, giver det ganske god mening, at Martin Geertsen føler sig trådt over tæerne, når Venstre-politikeren ser interviewet med sin formand.
»Der findes noget, der hedder »de fjendtlige mediers effekt«. Det vil sige, at du har en tendens til at opleve, at dit eget politiske standpunkt bliver uretfærdigt behandlet i medierne. Jo stærkere, du selv føler for politik, jo mere har det en tendens til at slå igennem,« siger han.
Men selv om Martin Geertsen føler, at Løkke og blå blok bliver uretfærdigt behandlet, så er der ikke forskningsmæssig belæg for den påstand, understreger professoren.
Erik Albæk har således tidligere lavet en stor undersøgelse blandt Folketingets medlemmer af, hvordan de føler sig behandlet af medierne.
»Rød blok oplevede, at de danske medier favoriserer blå blok, og blå blok oplevede, at medierne favoriserede rød blok. Og begge dele kan jo ikke passe på samme tid,« siger han.
Erik Albæk peger desuden på, at Venstres utilfredshed med medierne ikke altid har været så udtalt.
»Det er ganske naturligt, at når man har det hårdt i en valgkamp, så forsøger man at finde andre årsager til det end en selv. Men det, der er interessant, er, at man ikke hørte fra Venstre, dengang Mogens Lykketoft blev behandlet på fuldstændig samme måde, da han var socialdemokratisk formand og i valgkamp.«
