Rådmand Thomas Medom fra SF bliver nu beskyldt for at misbruge uafhængig forskning og bruge det i egen valgkamp.

Det sker efter en pressemeddelelse, som rådmanden selv sendte ud under valgkampen, om et forsøg på seks aarhusianske skoler, hvor man skruede ned for karakterer og op for feedback.

Mediet Den Uafhængige har siden kunnet fortælle, at en forskningsekspert kalder rådmandens formidling for »misbrug«, og at en af forskerne bag rapporten føler sig som en »nyttig idiot«.

I pressemeddelelsen, som rådmanden sendte ud 4. november midt i en valgkamp, lød konklusion på forsøget, at eleverne fik mindre stress.

»En karakterfri hverdag letter pres på eleverne,« udtalte Thomas Medom helt præcist i pressemeddelelsen.

Men det mener Pia Vedel Ankersen, der er forskningsleder på VIA University College og forskeren bag rapporten, ikke er rigtigt.

Der er simpelthen ikke belæg i rapporten for den påstand, forklarer hun til B.T. Aarhus.

»Det vil være at hinke på et ben, hvis man kun brugte feedback eller kun brugte karakterer i folkeskolen. Rapporten viser, at det er mest hensigtsmæssigt at bruge både karakterer og tilbagemeldinger.«

»Han tager min forskning til indtægt for en værdipolitisk vision, der ikke er belæg for i rapporten,« siger Pia Vedel Ankersen.

Pia Vedel Ankersen forklarer, at det er en »helt banal pointe«, at elever selvfølgelig oplever, at det er bedst at få feedback samtidig med, at de også får en karakter.

Det er vigtigt for på den ene side at forstå karakteren og på den anden side at forstå feedbacken, fordi karakterer fungerer som en fortolkningsramme for feedbacken, forklarer hun.

»Alt taler jo for, at det er vigtigt med et samspil mellem feedback og en karakter. Uden karakterer er det sværere for børnene at forstå den feedback, som de får, og hvor de står fagligt,« siger hun.

I rapporten fremgår det også, at eleverne i forsøget havde blandede oplevelser af den karakterfri hverdag.

»Flere elever oplever, at færre karakterer reducerer stress og forventningspres i hverdagen. Andre elever oplever, at det kan være frustrerende ikke at få den kontektstafklaring, som karaktererne giver,« står der.

Men i pressemeddelelsen fra rådmanden fremgår det ikke.

»Jeg synes, at resultaterne er både robuste og meget opløftende. Eleverne har følt sig mindre stressede i hverdagen, hvor karakterer og præstationskultur har fyldt mindre,« udtalte rådmanden i pressemeddelelsen.

Flere medier, inklusive B.T. Aarhus, bragte historien fra pressemeddelelsen, som Pia Vedel Ankersen kritiserer.

Rådmanden havde desuden skrevet forordet til rapporten, hvor han også skriver konklusioner, der ikke er belæg for, forklarer Pia Vedel Ankersen. Forordet blev afleveret en time inden, at der var deadline på rapporten.

»Jeg vil sige det sådan. Det er ikke noget, som jeg vil byde andre. Hvis jeg skulle skrive forordet, så ville jeg i højere grad bringe mig i overensstemmelse med rapportens budskab.«

»Han er i sin gode ret til at skrive forordet og pressemeddelelsen. Men jeg havde nok en forventning om, at forordet og pressemeddelelsen var i overensstemmelse med rapportens konklusioner,« siger hun.

Hun ærgrer sig over, at hendes forskning blev brugt og omformuleret til forkerte konklusioner helt op til kommunalvalget af en politiker.

»Jeg føler, at jeg er blevet brugt som en nyttig idiot i det her. Privat-Pia skal give forsker-Pia en ordentligt omgang skældud. Forsker-Pia burde have set, at hun kunne blive en brik i en valgkamp,« siger hun.

Hvordan kunne du have undgået det?

»Aftalen var jo, at arbejdsdelingen var sådan, at han og Aarhus Kommune skulle skrive forordet, og jeg skulle lave forskningen. Lige såvel som han ikke skal blande sig i min rapport, skal jeg ikke blande mig i forordet. Men ærligt talt ved jeg ikke, hvad jeg skulle have gjort anderledes.«

VIA University College har valgt at slette rådmandens forord i rapporten på deres hjemmeside. På Aarhus Kommunes hjemmeside ligger forordet der stadig.

Thomas Medom skriver i en mail til B.T. Aarhus, at han ikke har mulighed for et interview, men henviser i stedet til citater, der er givet til andre medier.

»Jeg har lige læst rapporten igennem en ekstra gang. Det gør mig endnu mere forbløffet over den voldsomhed, Pia Vedel Ankersen fremfører kritikken med. At hun afviser, at man ud fra rapporten kan konkludere, at nogle elever oplever mindre stress i hverdagen, forstår jeg slet ikke. I rapporten nævnes 'stress' 12 gange, og i det korte resumé af rapporten står der, at 'Flere elever oplever, at færre karakterer reducerer stress og forventningspres i hverdagen'. Det er netop, hvad jeg skriver i forordet og i den pressemeddelelse, vi udsender, da rapporten bliver offentliggjort,« siger han.

»Når vi har resultater, der er ret markante, synes jeg, at jeg har en forpligtigelse til at fremhæve dem. Og det er jo ikke noget, vi prøver at trække ned over hovedet på andre skoler, så jeg står helt på mål for min udlægning. Så kan jeg forstå, at der er en forskningsleder, som er meget begejstret for karakterer og synes, at det er vigtigt. Det er også en fair holdning at have som forsker.«

Thomas Medom forklarer, at han også peger på udfordringerne ved at bruge feedback.

»Brug af feedback viser et stort potentiale, så selvfølgelig skal vi gøre os flere erfaringer med det. Jeg peger også på de udfordringer, der er ved at bruge feedback. Det er nyt og noget, elever og lærere skal øve sig på, så det er tydeligt, hvor eleven står. Jeg betvivler ikke, at karakterer er lette at afkode. De er kendte og giver eleverne tryghed i forhold til et fagligt ståsted.«