Lyt til artiklen

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Du må ikke få at vide, hvor meget indkøbet af to millioner jodtabletter har kostet.

Det står klart, efter B.T. har søgt aktindsigt i det opsigtsvækkende indkøb

I dokumenterne har Sundhedsstyrelsen nemlig mørkelagt alt, der har noget med pris at gøre.

Efterfølgende har B.T. spurgt, hvad den samlede pris for jodtabletterne er, men også her nægter Sundhedsstyrelsen at svare.

Og det er en underlig tilgang at have til offentlige indkøb, fortæller ekstern lektor i offentlig ret på Københavns Universitet og formand for Transparancy International Jesper Olsen.

»Helt principielt er anvendelsen af skattekroner en oplysning, som vedkommer offentligheden. Derfor forekommer det mig også som en helt naturlig oplysning at give, hvor meget det har kostet at indkøbe jodtabletter,« siger han til B.T.

Alt om pris er mørklagt i aktindsigten, og Sundhedsstyrelsen nægter at svare på flere spørgsmål om indkøbet, efter B.T. har klaget over, at man ikke vil fortælle den samlede pris for jodtabletterne. Svar på opfølgende spørgsmål om indkøbet vil første komme sammen med svaret på klagen.
Alt om pris er mørklagt i aktindsigten, og Sundhedsstyrelsen nægter at svare på flere spørgsmål om indkøbet, efter B.T. har klaget over, at man ikke vil fortælle den samlede pris for jodtabletterne. Svar på opfølgende spørgsmål om indkøbet vil første komme sammen med svaret på klagen.
Vis mere

Sundhedsstyrelsen undskylder sig med, at det drejer sig om konkurrencehensyn til de apoteker, der producerer jodtabletterne.

»Hvis man skulle bruge det argument, kunne vi ikke få indsigt i nogen offentlige indkøb. Der kan godt være situationer, hvor der er konkurrencemæssige grunde til ikke at oplyse en stykpris, men her er der tale om den samlede pris.«

»Jeg synes, det er svært at se lige præcis det hensyn træde tydeligt frem,« siger Jesper Olsen.

Kent Kristensen, der er ekspert i sundhedsjura, finder også argumentationen mangelfuld.

»Deres grund til at afslå aktindsigt er for generel. Sundhedsstyrelsen skal i afslaget dokumentere, at der er en klar formodning om, at producenterne vil lide en væsentlig skade. Her er der tale om flere leverandører, og der indgår flere ting i prisen end bare produktionen af jodtabletterne. Der er også levering, opbevaring osv., så man vil ikke kunne regne stykprisen ud på baggrund af den samlede pris.«

»Hovedreglen er offentlighed, og det er undtagelsen, at der ikke gives aktindsigt. Reglen må ikke bruges sådan, at en myndighed gemmer sig bag hensyn til økonomiske interesser for at undgå offentlig debat. Derfor skal myndigheden også have en klar formodning, om at aktindsigt vil føre til væsentlig skade,« siger han.

Carina Risvig Hamer, der er lektor på Københavns Universitet og er ekspert i udbudsret, stemmer i.

»Efter offentlighedsloven er det fast praksis, at man kan få aktindsigt i den samlede pris, og at man kan undtage oplysninger om delpriser,« siger hun.

B.T. har klaget over Sundhedsstyrelsen beslutning om ikke at oplyse prisen. Det har medført, at opfølgende spørgsmål stillet af B.T. til indkøbet først vil blive besvaret sammen med svaret på klagen.

Indkøbet af jodtabletterne er gennem den seneste tid beskrevet i B.T., hvor indkøbet har mødt stærk kritik. De Konservatives Per Larsen siger blandt andet:

»Man kan undre sig over, at alt tilsyneladende kan gå galt.«

Først kunne B.T. afsløre, at styrelsen talte usandt, da den nægtede, at indkøbet havde noget som helst med krigen i Ukraine at gøre.

Kort efter kunne B.T. fortælle, at der er blevet indkøbt forkerte jodtabletter til spædbørn til trods for, at styrelsen selv vurderer, at netop spædbørn var den vigtigste målgruppe i tilfælde af et nukleart uheld.

Senest kunne B.T. afsløre, at Sundhedsstyrelsen valgte at gå stik imod Lægemiddelstyrelsens anbefaling og købte jodtabletter, der kun kan holde sig i to år i modsætning til de anbefalede fem år.

Andre læser også