Minkavlere risikerer at vente i syv år på erstatning. Det har mødt benhård kritik fra både avlere og politikere.

Alligevel mener eksminister Rasmus Prehn (S), at han »har gjort alt, hvad jeg kan på det område.«

Det rejser nu spørgsmålet, hvorfor den nye regering mener, at den kan få udbetalt erstatningen hurtigere.

For Venstre hævder, at partiet har fået en væsentlig hurtigere erstatning til minkavlerne til gengæld for den advokatvurdering, de krævede i valgkampen.

Her gik Jakob Ellemann-Jensen til valg på en advokatvurdering af minksagen for at sætte »et værdigt punktum«.

Advokatvurderingen som det »værdige punktum« er nu udskiftet med blandt andet hurtigere erstatning til minkavlere. Det sagde Ellemann, da han fortalte om sit løftebrud:

»Det, der er magtpåliggende for mig, er at få en ordentlig afslutning på den her sag. At minkavlerne kan få deres erstatning og væsentlig hurtigere, end der er lagt op til.«

Før valget skrev Jyllands Posten, at tidsplanen for erstatning til minkavlerne kan skride med helt op til tre år, så den sidste minkavler først får sin erstatning i 2027.

Det vil sige, syv år efter minkene blev slået ned.

Indtil da lød planen, at de cirka 1.200 minkavlere skulle have udbetalt erstatning senest i 2024.

Og den plan lovede Rasmus Prehn allerede inden valget, at han ville gøre alt for at holde:

»Minkavlerne har ventet for længe, og udsigten til at skulle vente voldsomt meget længere er uacceptabelt,« sagde Prehn i september til Jyllands Posten.

Han satte allerede inden valget sit embedsværk i gang med at arbejde på, hvordan tempoet kan sættes op.

I regeringsgrundlaget står der ganske kort: »Regeringen vil i starten af 2023 præsentere en model, der giver minkavlerne deres erstatninger og acontoudbetalinger hurtigere.«

Der står ikke i grundlaget, om den »model« der skal præsenteres, indeholder mere eller andet end det, Rasmus Prehn allerede havde sat i gang inden valget.

Her var der et politisk ønske om at ansætte flere, der kan hjælpe minkavlere med at udfylde papirarbejdet i forbindelse med deres ansøgninger.

Da Prehn blev opmærksom på forsinkelserne, gav han efter eget udsagn sit embedsværk klar besked på at få sat tempoet op, ansætte flere og inddrage avlerne, så den oprindelige tidsplan kunne holdes.

Regningen til minkavlerne er allerede blevet en milliard dyrere end planlagt. Det er nedrivningerne af landets minkfarme, som medfører den ekstra regning, afslørede B.T. i august.

Her foreslog en række partier, at man skulle betale minkavlerne for, at de selv kunne rive tomme bygninger ned, i stedet for at vente på et formelt udbud.

Det bakkede Rasmus Prehn op om inden valget.

Så hvad er det helt konkret, Venstre har fået i forhandlingerne, som Socialdemokratiet og Prehn ikke allerede var klar til at gøre for minkavlerne?

Det kan Rasmus Prehn ikke svare på, da B.T. spørger ham efter ministeroverdragelsen torsdag.

»Jeg er sikker på, at når man sætter sig ned, og skriver det ind i et regeringsgrundlag, så er det selvfølgelig, fordi man har nogle ideer til, hvordan man gør det. Der er jeg ydmyg nok til at tænke, at så kommer man nok i mål med det. Og det ønsker jeg jo kun.«

Se alle Prehns svar i videoen i toppen af artiklen.

B.T. har spurgt Venstre, hvad partiet konkret har fået i forhandlingerne om erstatning, som Socialdemokratiet ikke allerede var klar til at give.

Venstre har sendt forespørgslen videre til den nye fødevareminister, Jacob Jensen. Han har afvist at give interview.