Lyt til artiklen

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

En succesfuld fejring af arbejdernes internationale kampdag plejer som regel at følge en simpel – og for det meste fredelig – drejebog.

Solskin, fadøl, brandtaler og røde faner, der smælder mod forårshimlen. God stemning uden så meget drama.

Og dog …

Ved flere lejligheder er 1. maj-festlighederne blevet overskygget af demonstrationer, skældsord og kasteskyts, når toppolitikere i stormvejr har holdt politiske taler.

B.T. har her samlet fire eksempler på tilfælde, hvor kampdagen har udviklet sig dramatisk:

2013: Bare numser og våde skud mod statsminister i bølgegang

Helle Thorning-Schmidt ville nok helst have fået en markant bedre modtagelse, da hun 1. maj 2013 holdt taler i både Aalborg, Aarhus og i Fælledparken i København.

Hver gang hun bevægede sig mod de store scener, blev hun nemlig mødt med massive buhråb og aktivister med hvinende fløjter – og endda bare numser, da hun gik på ved kampdagsfejringen i København.

Mens Helle Thorning-Schmidt holdt sin 1. maj-tale i Aalborg, måtte politiet ty til hårdere metoder, da de anholdt en aktivist, der forsøgte at komme op til statsministeren på scenen.
Mens Helle Thorning-Schmidt holdt sin 1. maj-tale i Aalborg, måtte politiet ty til hårdere metoder, da de anholdt en aktivist, der forsøgte at komme op til statsministeren på scenen. Foto: Henning Bagger
Vis mere

Hendes røde rundtur det år resulterede i fire anholdelser. Alle var venstrefløjsaktivister, der viste deres utilfredshed med blandt andet lærerlockout og sparepolitik.

En blev anholdt for at trække bukserne ned og moone den socialdemokratiske statsminister, en anden kastede en tomat, en tredje forsøgte at trænge op på scenen i Aalborg, og den fjerde sprøjtede tre salver af lunkent vand fra en vandpistol imod hende.

Gerningsmanden med vandpistolen fik efterfølgende 40 dages ubetinget fængsel for vold mod landets daværende regeringschef.

Thorning selv flød igennem dagen med store smil og vink til de fremmødte.

1983: Partileder fik æg og trusler om en svømmetur

Det er ikke kun Folketingets venstreorienterede partiledere og toppolitikere, der indtager scenen 1. maj.

År efter år har også højrefløjens spidser forsøgte at bryde igennem de røde mure – og i 1983 førte det til ret spektakulære scener i Fælledparken.

Fremskridtspartiets stifter, Mogens Glistrup, var en højst upopulær taler ved det års fejring, og publikum mødte hans brandtale mod velfærdsstaten med rådne æg, maling og i et enkelt tilfælde en sten.

Man har efterfølgende kunnet læse i en biografi om den bramfri og kontroversielle politiker, at aktivister angiveligt jagtede Glistrup gennem parken med en trussel om, at han skulle smides i den nærliggende andedam.

Episoden afskrækkede dog ikke Fremskridtsmanden, der ved en efterfølgende 1. maj-tale fik en tro væbner til at afværge rådne æg og andet kasteskyts med en tennisketsjer.

Mogens Glistrup holdt flere taler i Fælledparken ved 1. maj-fejringer, hvor han flere gange er blevet svinet til med maling og rådne æg. Her under en tale i 1992, hvor et par tro væbnere med tennisketsjere smider kasteskytset retur.
Mogens Glistrup holdt flere taler i Fælledparken ved 1. maj-fejringer, hvor han flere gange er blevet svinet til med maling og rådne æg. Her under en tale i 1992, hvor et par tro væbnere med tennisketsjere smider kasteskytset retur. Foto: JØRGEN JESSEN
Vis mere

1992: Barskt opgør fik rådden frugt til at regne over S-formand

Hvis din politisk-historiske hukommelse går langt nok tilbage, så husker man nok den dramatiske partikongres i Vejle, hvor daværende S-næstformand Poul Nyrup Rasmussen udfordrede Svend Auken.

Det endte som bekendt med et 'kongemord', hvor Auken tabte formandsposten. Og det tog de venstresnoede socialdemokratiske græsrødder ikke særlig pænt.

Da Nyrup en måned efter kongressen som nyslået S-konge holdt tale i Fælledparken, lod demonstranter rådden frugt flyve mod scenen.

Der blev taktfast råbt »Auken, Auken, Auken«, og flere gange måtte den daværende oppositionsleder afbryde sin tale.

At Nyrup i sin tale opfordrede de primært EU-skeptiske tilhørere til at stemme ja til Maastricht-traktaten gjorde nok heller ikke meget for at løfte stemningen i Fælledparken.

Skiftet fra Auken til Nyrup gjorde dog, at Socialdemokratiet efter mere end et årtis fravær i ministerkontorerne kunne overtage regeringsmagten i 1994.

Daværende statsminister Poul Nyrup Rasmussen på talerstolen i Fælledparken i København, 1. maj 1992.
Daværende statsminister Poul Nyrup Rasmussen på talerstolen i Fælledparken i København, 1. maj 1992. Foto: JAN JØRGENSEN
Vis mere

1993: Ja til EU gjorde SF-stjerne til omvandrende målskive

Nyrups opfordring til at stemme ja til Maastricht-traktaten gjorde ham upopulær i Fælledparken.

Men SF-formand Holger K. Nielsen, der blev venstrefløjens darling med sin modstand mod samme traktat, blev året efter i 1993 en paria i samme kredse, da han stod fadder til det nationale kompromis i Edinburgh-aftalen.

Det var den aftale, der gav Danmark sine forbehold – og Holger K. en rigtig dårlig 1. maj.

Da danskerne i 1993 stemte om aftalen, blev det til et markant ja, men blandt SFs yderst EU-skeptiske vælgere stemte over 80 procent nej.

Og det utilfredse flertal mødte talstærkt op i Fælledparken bevæbnet til tænderne med tomater, tilråb og, ja, rådne æg.

Holger K Nielsen med Kirsten og Ida på fire år, foran en plakat med teksten: Holger og konen siger nej til Unionen, ved et afstemningssted i Jonstrup, den 2. juni 1992.
Holger K Nielsen med Kirsten og Ida på fire år, foran en plakat med teksten: Holger og konen siger nej til Unionen, ved et afstemningssted i Jonstrup, den 2. juni 1992. Foto: Geert Bardrum
Vis mere

Andre læser også