De Radikale skal passe på, at de ikke tror, de kan gå på vandet, siger DF-lederen forud for dagens forhandlinger. ____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Dansk Folkeparti bryder sig bestemt ikke om gårdsdagens melding fra de Radikale om, at eventuelle indvandrerstramninger vil blive rullet tilbage efter et valg, hvis der er flertal for det.
- Margrethe Vestager skal passe på, at hun ikke overspiller sin rolle og ikke bliver for arrogant i sine udtalelser, for det oplever jeg desværre lidt i øjeblikket, siger Pia Kjærsgaard om de Radikales leder forud for dagens forhandlinger.
I dag skal regeringen her til formiddag først forhandle med Dansk Folkeparti om en øget grænsekontrol og i eftermiddag med resten af de partier, der stadig er med i regeringens 2020-forhandlinger: De Radikale, Liberal Alliance og Kristendemokraterne om økonomi.
- Det er fint nok, at Margrethe Vestager nu sidder med i de her forhandlinger. Det har vi ikke noget problem med, men jeg tror, hun skal passe på, at hun ikke kan gå på vandet, siger Pia Kjærsgaard.
'Vi er hårdhudede'
Dansk Folkeparti kræver i øjeblikket forskellige ting til gengæld for at forringe efterlønnen. Det er blandt andet stramninger på bandeområdet, hvor bandeledere skal kunne smides ud af landet uden rettergang, og øget grænsekontrol. Det er nogle af disse stramninger, som de Radikale vil rulle tilbage efter et valg.
- Når man sidder og forhandler om så vigtige ting som det her, Danmarks økonomi, så skal man behandle hinanden med respekt, i stedet for at begynde at tale om – inden man overhovedet her indgået en aftale – at sløjfe den igen. Det er ikke særligt tilfredsstillende, siger DF-lederen, der dog afviser, at meldingen fra Margrethe Vestager har skadet forhandlingsklimaet.
- Nej, det skal vi nok klare. Vi er hårdhudede i Dansk Folkeparti.