Spejlsalen i Statsministeriet flød nærmest over i store ord om en ny verdensorden, hvor milliarder skal fosse ind i forsvaret, og danskerne måske skal vinke farvel til et centralt EU-forbehold.
»De sidste ti dage har ændret verden. Der var et Europa inden 24. februar. Og et andet Europa efter,« lød det fra statsminister Mette Frederiksen, da hun sammen med partilederne fra Venstre, SF, Radikale Venstre og De Konservative kunne præsentere et 'nationalt kompromis' om dansk forsvars- og sikkerhedspolitik.
Putins invasion af Ukraine få nu partierne til at booste forsvarsbudgetterne med op mod 18 milliarder kroner om året, ligesom forsvarsforbeholdet skal til afstemning 1. juni.
Men selvom roserne og opbakningen til ukrainernes overlevelseskamp var udtalt, så vil partierne bag det »historiske« kompromis ikke gå direkte ind i forsvaret for Ukraine.
Mette Frederiksen mente »ikke, det er det rigtige at gøre« at indføre et flyveforbud over Ukraine, som er det, landets præsident, Volodymyr Zelenskij, direkte har bedt Vesten om.
»Det har vi også været meget klare om i EU,« lød det fra statsministeren.
Så selvom der er meldinger om krigsforbrydelser på jorden, brug af klyngebomber og eventuelt taktiske atomvåben, der allerede står langs grænsen til Ukraine, så er der ikke mere håndfast hjælp på vej.
»Jeg kommer ikke til at gå ind og fortælle om, hvad vi gør med vores samarbejdspartnere,« afviste statsministeren.
Under B.T.s opremsning af Ruslands ageren i Ukraine kunne man høre De Radikales leder, Sofie Carsten Nielsen, udbryde ordene »frygteligt« og »rædselsfuldt«, ligesom Venstres Jakob Ellemann-Jensen supplerede og kaldte Putin en »krigsforbryder«.
Men det er stadig ikke nok til, at man vil intervenere i krigen.
»Nu siger jeg det, som statsministeren ikke kan sige, fordi hun er statsminister. Det risikerer at føre til noget endnu mere grusomt. Vi kan ikke have to atommagter i krig. Og et flyveforbud vil være det samme som en krig,« lød det ærligt fra Ellemann-Jensen, der bar et støtteemblem med det danske og ukrainske flag i reverset.
Og Venstre-formandens udlægning af realiteterne i Ukraine-krisen er ifølge forsvars- og Rusland-ekspert Flemming Splidsboel helt korrekt.
»Man kan sagtens udråbe et flyveforbud, men det skal også håndhæves. Der risikerer man en direkte militær konfrontation, og det kan hurtigt eskalere,« lyder vurderingen.
Men er der noget i det, partierne lagde frem i går, der så rent faktisk hjælper Ukraine i kampen mod Putin her og nu – når altså man tager de mest effektive redskaber af bordet?
»Nej,« svarer Flemming Splidsboel uden at tøve.
»Det her har ikke noget med Ukraine at gøre. Det handler om, at Europas største stat med over 140 millioner indbyggere og et enormt atomarsenal har leveret et hårdt stød mod den eksisterende sikkerhedsstruktur. Det er det, man reagerer på. Det kommer bare ikke rigtig ukrainerne til hjælp«.
Med det nationale kompromis forpligter partierne sig til at nå op på militære udgifter, der i 2033 – om 11 år – svarer til to procent af bruttonationalproduktet.
Finansministeriet har tidligere anslået, at det vil koste omtrent 18 milliarder kroner ekstra om året.
»Der er enighed om, at man står i en ny situation, og at man skal sende et klart signal. Personligt er det kommet meget sent. I min optik har vi stået i en kold krig med Rusland siden 2014. Et nyt Rusland, der er langt mere nationalistisk og aggressivt. Det har stået klart længe,« siger Flemming Splidsboel.
