»Der er ikke nogen udfordringer,« sagde boligminister Christian Rabjerg Madsen for blot ni dage siden på Socialdemokratiets sommergruppemøde i Odense.
Her præsenterede statsminister Mette Frederiksen en ny stor plan, der skulle give lejere i private udlejningsboliger »en hjælpende hånd« ved at lægge loft over, hvor meget de private udlejere må lade huslejen stige.
Men nu kan B.T. på baggrund af et ikke-offentliggjort notat fra Justitsministeriet fortælle, at forslaget er behæftet med så mange juridiske smuthuller, at det kan udløse en byge af retssager og en kæmpe regning til skatteborgerne.
B.T. har fået to juridiske eksperter til at gennemgå Justitsministeriets notat.
»Som sædvanlig, når Justitsministeriet har lavet noget, så virker det meget gennemarbejdet, men jeg er ikke sikker på, jeg ville være så skråsikker i mine konklusioner, som Justitsministeriet er,« lyder det fra Henrik Rothe, der er tidligere præsident i Sø- og Handelsretten og adjungeret professor i erhvervsret ved CBS.
»Min konklusion efter at have læst notatet er, at jeg ikke vil udelukke, at en domstol vil komme frem til noget andet, end Justitsministeriet er. Som jeg ser det, er Justitsministeriet godt klar over, at man bevæger sig i et grænseområde, når det gælder ekspropriation,« siger Henrik Rothe.
Ifølge Hanne Mølbeck, der er partner i advokatfirmaet Bech-Bruun, og som har beskæftiget sig med ekspropriation i mere end 20 år, har udlejerne krav på fuldstændig erstatning, hvis der er tale om ekspropriation.
»Derfor er det selvfølgelig vigtigt, at man har et overblik over de økonomiske konsekvenser, når man foreslår at gennemføre sådan et indgreb, for det kan blive dyrt,« siger Hanne Mølbeck.
For at finde ud af, hvor stor en erstatning udlejerne eventuelt vil kunne få, er det som udgangspunkt nødvendigt, at der rejses en sag for hver enkelt udlejer ved domstolene.
Justitsministeriets notat tager ikke stilling til, hvor mange sager der kan blive tale om. Det indeholder heller ikke en vurdering af, hvor mange penge udlejere vil kunne få i erstatning, hvis forslaget gennemføres.
Ifølge regeringen vil forslaget omfatte omkring 180.000 lejeboliger.
Ifølge Hanne Mølbeck har udlejerne ikke andet valg end at gå til domstolene, hvis de mener, der er tale om, at forslaget fra regeringen krænker deres private ejendomsret.
»Alternativt kan der laves et såkaldt taksationssystem, som man kender fra udbetalingerne til avlerne i mink-sagen, hvor erstatningen fastsættes af administrative myndigheder,« siger Hanne Mølbeck.
Bolig- og indenrigsminister Christian Rabjerg Madsen skriver i en mail til B.T, at det er Justitsministeriets vurdering, at der ikke »i almindelighed« vil blive tale om erstatninger til udlejerne.
Han erkender dog, at der kan opstå erstatningssager:
»Når de skriver 'i almindelighed', skyldes det, at man ikke på det foreliggende grundlag kan afvise, at der vil kunne være enkelte tilfælde blandt de op mod 180.000 lejeboliger, hvor der skulle udbetales erstatning,« lyder det i mailen.
