58 millioner kroner. Så meget har det kostet de danske skatteborgere at få en rapport på 2.177 sider fra Tibetkommissionen.
Mandag udkom den med sin rapport, som der har været mere end tre år undervejs.
Rapporten retter en skarp kritik af Udenrigsministeriet og PET for at have for stort fokus på at undgå at fornærme kinesiske delegationer på bekostning af demonstranters grundlovssikrede ret til at demonstrere.
Lægger man de 58 millioner sammen med prisen for den første Tibetkommission, er forløbet omkring politiets hårdhændede håndtering af demonstranter under de kinesiske statsbesøg blevet kulegravet til en samlet pris på svimlende 81 millioner kroner.
Dermed skriver Tibetkommissionen sig ind i de politiske historiebøger som en af de dyreste danske kommissionsundersøgelser – faktisk er den kun overgået af Skattekommissionen, der kan ende med at koste statskassen op mod 350 millioner kroner.
Den endelige opgørelse for den anden Tibetkommission medregner desuden ikke de særskilte udgifter for involverede ministerier og styrelser. Så den reelle pris kan være langt over de foreløbigt 81 millioner kroner, der allerede er fyret af.
»Man kan ikke besvare, om de er pengene værd. Målestokken er i stedet, om vi får et velfungerende system, og hertil er svaret ja. Kommissionerne er et velanvendt redskab til at sikre kontrollen med det politiske system og det politiske systems legitimitet,« har professor emeritus Ove K. Pedersen tidligere sagt til Berlingske om værdien af de hundedyre undersøgelser.
Men hvad er det så egentlig, pengene bliver brugt på?
Tibetkommissionen har i de tre år, den har eksisteret, eksempelvis haft faste udgifter til husleje, rejseudgifter, sekretariatsansatte og løn til selve kommissionsmedlemmerne.
Derudover har man gennemført et hav af afhøringer, og det er i den sammenhæng, at en særdeles stor bunke penge er blevet fyret af.
Hver gang, men har afhørt centrale vidner, så er en mindre hær af bisiddere for sagens involverede parter nemlig mødt op.
Og ved tidligere kommissionsundersøgelser har gruppen af advokater kunne hæve over 18.000 kroner i salær – per arbejdsdag.
»Det kan godt ske, at man kan bygge en børnehave eller flere børnehaver for de penge. Men det er jo en politisk prioritering,« har landsdommer Lars E. Andersen, formand for Skattekommissionen, tidligere udtalt.
