Tidligere miljøminister Ida Auken er langtfra alene.
Mange politikere går ned med stress, og nogle af dem opgiver ligefrem politikerjobbet for at redde tilværelsen.
»Man skal huske at passe på sig selv. Det har jeg måttet lære på den hårde måde. Jeg har de seneste uger været sygemeldt på grund af overbelastning og stress. Jeg har kørt i et for højt tempo i for lang tid,« skrev Ida Auken (R) onsdag på Facebook og lukkede ned for kontakt.
Hun har det muligvis ligesom tidligere forsvarsminister Gitte Lillelund Bech (V), der gik ned med stress i 2002.
Hun fik det dårligt, fik hjertebanken og svært ved at trække vejret. Hun troede, det var lungebetændelse, og gik til lægen.
»Hvor meget arbejder du?« spurgte lægen.
»Jeg arbejder fra 8 til 23,« græd Gitte Lillelund Bech og blev sendt hjem med besked om ikke at vise sig på Christiansborg de næste 14 dage.
»Jeg kan stadig huske, hvordan jeg fik det fysisk dårligt, da jeg gik op ad trappen til Christiansborg 14 dage senere. Min krop reagerede mod det,« siger Gitte Lillelund Bech i dag.
Efter tre måneder på 20 timer vendte hun tilbage til normalen, men skar ned på rundture i landet og havde lært at sige nej.
»Jeg har ondt af Ida Auken. Det var den værste tid i mit liv,« siger den politiske modstander Dennis Flydtkjær (DF), der gik ned med stress for tre år siden og var sygemeldt i to måneder.
»Man kommer aldrig på den anden side. Det bliver værre og værre. Jeg kunne ikke overskue at spise middag med min familie, og jeg kunne ikke sove. Jeg fik at vide, jeg kunne finde et andet arbejde eller melde mig syg. Jeg meldte mig syg, og så droppede jeg kommunalpolitik,« siger Dennis Flydtkjær.
Kirsten Brosbøl, også tidligere miljøminister, gik ned med stress efter valget i 2015 og genopstillede ikke ved sidste valg.
»Fodboldspillere får knæskader, og vi får stress. Det arbejdspres, man er under som offentlig meningsdanner, er hårdt, og mange flere døjer med det. Det kunne jeg også se på min indbakke, da jeg stod frem. Det var den sværeste beslutning, jeg har truffet, fordi det forbindes med svaghed. Jeg sad på kontoret, og opgaverne hobede sig op. Min terapeut sagde, jeg risikerede at få fysiske konsekvenser,« siger Kirsten Brosbøl.
»Politikere oplever krav om at være konstant tilgængelige,« siger Anette Prehn, der var formand for det stresspanel, den tidligere regering nedsatte, og som kom med 12 anbefalinger sidste år.
»Men der er mange jobs, hvor man tager arbejdet med hjem. Det virker først godt, men til sidst flyder det sammen for nogle, og de arbejder konstant,« tilføjer Anette Prehn, der også har skrevet en række bøger om hjernen.
B.T. har foretaget en hurtig optælling at politikere, der har taget orlov grundet stress eller opgivet at genopstille.
Listen omfatter undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S), tidligere miljøminister Kirsten Brosbøl (S), Alex Ahrendtsen (DF,) Maja Panduro (S), Özlem Cekic (SF), Dennis Flydtkjær (DF) og Anne Marie Geisler Andersen (R).
Og de er kun toppen af isbjerget. Næsten fire ud af 10 folketingspolitikere har været hårdt ramt af stress. Det viser en spørgeskemaundersøgelse, A4 Medier har lavet blandt Folketingets medlemmer for et år siden.
39 procent svarer således, at de i perioder har oplevet at være stressede i 'høj grad' eller 'meget høj grad' på grund af deres arbejde i Folketinget.
»Hvis det ikke havde været for min mand, Andreas, og min søn, Aksel, så havde jeg bare ligget hjemme på sofaen i fosterstilling omgivet af tomme pizzabakker,« fortæller Maja Panduro åbenhjertigt i Randers Amtsavis om dengang i 2016, hvor det crashede for hende som politisk ordfører i Helle Thorning-Schmidts regering.
Den politiske ordfører bliver typisk ringet op af partiets pressetjeneste klokken 6 hver morgen og orienteret om dagens mediebillede, og en halv time senere er der telefonmøde med politikere, hvor dagens slagplan lægges.
Senere er der gruppemøde, og medierne ringer frem til midnat med ønsker om kommentarer til hvad som helst.
»Jeg er blevet sygemeldt med depression og angst efter igennem alt for lang tid ikke at have lyttet til min krops stresssignaler. Det er vanvittigt grænseoverskridende at blotte mig på den her måde. Men jeg tror, det er nødvendigt, at nogle af os gør det, hvis vi skal tabuerne og skammen til livs,« skrev hun i 2016 på Facebook.
»Jeg vågnede en dag og kunne ikke trække vejret. Lægen indlagde mig akut på Amager Hospital, fordi det lignede en blodprop i lungen. Et par uger efter faldt jeg sammen på gulvet, fordi der var sprængt cyster i min æggestok, og jeg blev denne gang indlagt på Hvidovre Hospital,« fortæller Özlem Cekic, dengang SF, til Berlingske og tilføjer, at hun ikke en eneste gang tænkte, at det var stress.
Hver eneste dag er 35.000 danskere sygemeldt med stress. Ubehandlet stress udløser over halvdelen af alle depressioner og angstlidelser, og hvert år dør 1.400 danskere af stress, viser data, som Stressforeningen har samlet.
»Arbejdspladsen skal være tydelig i sine forventninger. Hvis de sender en mail lørdag, er det så okay først at svare mandag? Hvornår har man fri og må være utilgængelig? Og så skal vi vænne os til, at det er sejt at sove,« siger Anette Prehn, der på sin telefonsvarer oplyser, at hun muligvis sover.
Hun mærkede selv 24/7-presset som formand for stresspanelet:
»Der stod i perioder en sendevogn foran mit hjem til kl 22.00 om aftenen og igen næste morgen kl. 6.00. Nogle gange ringede der en ny journalist, hver gang jeg lagde røret på. Det kan man leve med i en afgrænset periode, men som livsstil er det dybt usundt,« siger hun.
