Overblik: Officielt gik Folketinget på sommerferie efter sidste uges afslutningsdebat. Virkeligheden er dog en helt anden, og her er de aftaler, Løkke og regeringen skal have på plads, inden den kan trække i badeshorts og klipklappere og nyde den danske sommer.
Da statsminister Lars Løkke Rasmussen kort efter klokken 22 i onsdags for anden gang under afslutningsdebatten indtog Folketingets talerstol, var det blandt andet for at give et overblik over fem ting, der skal på plads, inden han og regeringen kan gå på sommerferie.
- Gymnasiereform skal på plads.
- En ny planlov skal på plads.
- PSO-afgiften skal »adresseres«.
- Der skal aftales køb af kampfly.
- Økonomiforhandlingerne med kommuner og regioner skal færdiggøres.
En af Løkkes sommerferie-hurdles er nu kommet på plads; gymnasiereformen.
Det skete, da et bredt flertal i Folketinget (V, S, DF, LA, K, RV og SF) i fredags enedes om en aftale, der blandt andet betyder, at der i fremtiden kommer et minimumsadgangskrav til de kommende elever i de danske gymnasier.
Dermed udestår fortsat fire store aftaler (plus en mere), der skal landes eller »adresseres«, som Løkke kalder det.
Politiko.dk giver dig her overblikket over de sidste politiske knuder, der skal løsnes inden Christiansborg lukker ned for sommeren.
Kampfly
Det var en plan til 56,4 milliarder kroner, statsminister Lars Løkke Rasmussen og forsvarsminister Peter Christensen præsenterede 12. maj på et pressemøde i Spejlsalen på Christiansborg.
27 nye kampfly af typen F-35 Joint Strike Fighter foreslår regeringen, at Danmark køber hos den amerikanske producent Lockheed Martin, som over 30 år vil løbe op i det store milliardbeløb.
Økonomien skal holdes inden for det eksisterende forsvarsbudget og aftales af partierne bag det nuværende forsvarsforlig, V, S, DF, K, R, LA og SF.
Mens der ikke er nogen tvivl om, at der kan opnås enighed om flytypen, centrerer de igangværende forhandlinger sig om antallet.
Konservative vil have minimum 30 og gerne 40, mens de Radikale og SF vil have så få som muligt.
Det vil ikke være overraskende, hvis SF forlader forligskredsen, og den store hurdle for regeringen bliver at få bundet Konservative og til dels Dansk Folkepartis ønsker om flere kampfly sammen med Radikale, SF og muligvis Socialdemokraternes ønske om færre.
Det skal løses, før Løkke kan hive det store checkhæfte frem.
Kommuneaftale
Forhandlingerne om kommunernes økonomi for 2017 har været i gang et stykke tid og er det i endnu.
På den ene side af bordet sidder Kommunernes Landsforening (KL) med især det store ønske at få sløjfet det omdiskuterede omprioriteringsbidrag.
Omprioriteringsbidraget blev indført af Lars Løkke Rasmussen sidste sommer og betyder, at kommunerne hvert år fra 2016-2019 skal spare en procent på budgettet, som Folketinget så kan fordele.
I 2016 og 2017 svarer det til 2,4 mia. kroner, mens det stiger til 4,8 mia. i 2018 og 7,2 mia. i 2019.
I 2017 føres pengene tilbage til kommunerne, men det er Folketinget, der bestemmer til hvad. Og det mener kommunerne er ødelæggende for deres planlægning af budgetterne og er at føre danskerne bag lyset.
På den anden side siger regeringen, at kommunerne kan blive bedre til at effektivisere og derigennem finde besparelser, og at det er rimeligt, at man fra Folketinget holder snor i velfærdsydelserne ude i kommunerne.
Der har været meldinger om, at parterne står langt fra hinanden i forhandlingsrummet, og KL-formand Martin Damm (V) har truet med ikke at tilslutte sig en aftale, hvis omprioriteringsbidraget består.
PSO-afgiften
EU har kendt PSO-afgiften i strid med unionens regler og stemplet den som ulovlig statsstøtte og traktatstridig. Derfor skal Danmark finde en anden måde at finansiere den grønne omstilling på. Det betyder, at der skal skaffes op imod 70 milliarder kroner over det næste tiår.
PSO-afgiften er en afgift, som ikke mindst virksomheder, der bruger meget energi, betaler. Sidste år gav den otte milliarder kroner i statskassen. Men det er altså slut ved årsskiftet.
Regeringen har foreslået at droppe planlagte opstillinger af kystnære havvindmøller. Og så vil den hæve skatten og skære i danskernes personfradrag for at finansiere den grønne omstilling. Men skattestigninger afviste DF-formand Kristian Thulesen Dahl på maj-måneds sidste dag at medvirke til før sommerferien, sådan som regeringen ellers havde lagt op til.
»Stop nu den her snak om at hæve bundskatten,« sagde DF-formanden, hvis udmelding fik både LA og K til at juble. Derfor ser det ud til, at PSO-slagsmålet skal tages som en del af det store puslespil til efteråret.
Og DF-udmeldingen er givetvis også derfor statsministeren sidste onsdag kun strakte sig så langt, at PSO-spørgsmålet skulle »adresseres«.
Planlov
Det er noget af et kludetæppe, Erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen skal have samlet, hvis han skal få landet en aftale om en ny planlov inden sommerferien. Flere partier fra blå til rød har hver deres konkrete område, hvor de står stejlt og langt fra regeringens udspil.
Troels Lund Poulsen fremlagde i november en plan for at skabe vækst i Danmark, herunder en liberalisering af planloven.
Regeringen vil bla. gøre det lettere at bygge langs de danske kyster, give mulighed for at bygge markant større dagligvarebutikker og ophæve kommunerne ret til at kræve op til 25 procent almene boliger i nye boligområder.
Og så opstår problemerne.
Mens Liberal Alliance vil have en planlov, der fjerner så mange restriktioner som muligt, har Socialdemokraterne som ultimativt krav, at kommunerne fortsat kan kræve mindst 20 procent almene boliger i nyt byggeri.
Dansk Folkeparti frygter, at gigantiske supermarkeder vil føre til butiksdød, og de Konservative er meget kritiske overfor kystnært byggeri.
I sidste uge samlede Troels Lund Poulsen Folketingets partier til nye møder om en ny planlov, og de forhandlinger fortsætter i denne uge.
Togfonden
Vi kender efterhånden godt historien om Togfonden: Den tidligere regering indgik med mandater fra Enhedslisten og Dansk Folkeparti i 2013 en historisk aftale til en samlet pris på knap 30 mia. kr.
Aftalen skulle elektrificere jernbanenettet og gøre det uafhængigt af fossile brændstoffer og sikre, at man på en time kunne komme med tog mellem landets store byer, den såkaldte timemodel.
I begyndelsen af maj gik finansminister Claus Hjort Frederiksen ud med budskabet om, at Togfonden mangler penge. Helt præcis halvdelen af finansieringen - 15,5 mia. kr. - som mangler på grund af faldende oliepriser. Togfonden hviler nemlig på indtægter fra nordsøolien. Derfor må vi sætte os sammen og se, om vi skal aflyse noget eller udskyde det, sagde finansministeren.
Det var der flere, der græd over. De røde partier gør det i ren raseri, de berørte borgmestre gør det, fordi den planlagte opgradering af deres infrastruktur nu ser ud til at lide en langsom død. Også regeringen græder lidt. Men tårerne er tørre, lyder det fra flere sider.
Venstre er nemlig ikke med i den oprindelige aftale og kan meget bedre bruge milliarderne til efterårets store big bang-forhandlinger, hvor regeringens overlevelse skal afgøres. Det er Claus Hjort, der sidder for bordenden ved forhandlingerne. Og Venstre vil respektere forliget bag Togfonden, sagde i starten af maj til Berlingske.
»Altså, vi er jo demokrater, og et flertal i Folketinget er et flertal i Folketinget,« sagde han. Nu står det tilbage at se, hvor meget, regeringen vil være med til at blive enige om.
