'Flov på nationens vegne'

Undervisningsminister Tina Nedergaard.
Undervisningsminister Tina Nedergaard. Foto: Linda Henriksen
Vis mere

Undervisningsministeren vil i dialog med svigtede handelselever før en folkeskolereform.

- Jeg er flov på nationens vegne og bliver bekræftet i, at vores reform er vigtig. Jeg vil gerne i dialog med så mange som mulig, der har deres gang i virkeligheden. Også Tietgenskolen i Odense. Jeg vil gerne drøfte situationen med dem, tale med eleverne og få samlet yderligere erfaringer, der kan bruges i vores reform af folkeskolen, siger Tina Nedergaard.

Se videoen her: 'Tina Nedergaard: Jeg vil ikke testes' Tietgenskolen optager hvert år 100 elever på erhvervslinjen. Af dem regner 80 procent på 3. eller 4. klassesniveau. Halvdelen læser som elever i 3. eller 4. klasse. Også statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) gik i går ind i sagen, men han afviser et forslag fra S-formand Helle Thorning-Schmidt og SF-formand Villy Søvndal om et »nationalt kompromis om folkeskolen. - Der er ikke brug for en redningsplan. Der er brug for et solidt arbejde ude i skolerne, siger statsministeren. Formanden for handelsskoleeleverne, Frederik Skytte Wielsøe, mener, at folkeskolen kunne lære af handelsskolen: - Vi ved godt, hvorfor eleverne er dårlige, når de starter på handelsskolen og gode, når de er færdige. På handelsskolerne får de unge undervisning i de fag, de finder interessante, og det sker på en måde, der er stimulerende for den enkelte elev. Tietgenskolens bestyrelsesformand, Peter Zinck, vil gerne i dialog med regeringen: - Til enhver tid vil vi gerne indgå i en konstruktiv dialog. Nøjagtig som vi allerede gør det i dag med Odense Kommune, siger han.
SPONSERET INDHOLD