Jeg ankommer til Arbejdermuseet i Rømersgade få minutter før statsminister Mette Frederiksen.
Politi og sikkerhedsvagter holder skarpt øje, da ministerbilen ankommer, og Mette Fredseriksen træder ud.
»Hej, Andreas,« siger hun og giver også mig hånden.
Jeg føler mig næsten som en del af Danmarks Socialdemokratiske Ungdom, som fredag fejrer 100-årsfødselsdag.
Jeg maser mig ind i den tætpakkede sal, hvor der nede bagerst er en bar.
Og der står en fyr, jeg ikke har set i noget tid.
Henrik Sass Larsen.
Manden, der efter planen skulle være finansminister nu, men som i stedet er direktør for DVCA, brancheforeningen for venture- og kapitalfonde.
Han står sammen med skatteminister Morten Bødskov, der ligesom Sass har været formand for DSU, og kulturminister Joy Mogensen og nyder en stor fadøl.
Han kom også til en middag torsdag aften for de 13 nuværende og tidligere formænd for DSU, som er i live.
Mette Frederiksen er den femte statsminister, der er vokset op politisk i DSU.
De andre er Hans Hedtoft, H. C. Hansen, Jens Otto Krag og Anker Jørgensen. Poul Nyrup Rasmussen var i Frit Forum, og det var Svend Auken og Mogens Lykketoft i øvrigt også.
»Løsningerne står ikke i en teoribog. Man skal kigge ud ad vinduet,« siger Mette Frederiksen, der i sin tale både runder DSUs ungdom og sin egen.
»Tak til dem, der startede DSU for 100 år siden. Vi har kæmpet mod fascisme, nazisme og kommunisme. Og senest mod Blackstone,« siger Mette Frederiksen.
Der bliver jublet i salen over det med Blackstone, men der bliver knurret lidt over kommunismen.
»På godt og ondt har jeg trådt mine barnesko i DSU. Og det er i DSU, jeg har lært mest. Jeg husker tydeligt mit første møde i DSUs hovedbestyrelse. Jeg havde skrevet en lidt for lang tale, og jeg gav den virkelig gas.«
»Men formanden - I ved nok, hvem det var - var ikke imponeret. Henrik Sass Larsen sad og læste avis - Berlingske, ikke Aktuelt - under hele min tale. Og da jeg var færdig, kiggede han op fra avisen og rystede på hovedet.«
Mette Frederiksen slutter sin tale med at sige:
»Man kan være i tvivl om fremtiden, men kun en tåbe glemmer, hvor man kommer fra.«
Nede bagved ved baren står Henrik Sass Larsen.
Og nu nikker han.
