WASHINGTON: FBI bad angiveligt om lov til at overvåge privat server i Trump Tower – men udstedte Barack Obama personligt også ordre om få aflyttet Donald Trumps telefoner under den ophedede præsidentvalgkamp sidste år?

Hvis anklagen fra Donald Trump mod sin forgænger er sand, er det særdeles alvorligt for USA's tidligere præsident. Men hvis den ikke holder vand, er det særdeles alvorligt for præsidenten selv.

Trump bad søndag Kongressen om at undersøge, om Obama-administrationen misbrugte sine magtbeføjelser til at iværksætte undersøgelser op til præsidentvalget den 8. november sidste år. Det skete dagen efter, at Trump på Twitter kom med en stærkt omdiskuteret påstand om, at Obama skulle have beordret aflytning af hans telefoner op til præsidentvalget.

»Det er Nixon/Watergate. Slem (eller syg) fyr,« tweetede han om Obama og omtalte det som ”et nyt lavpunkt”.

Trump har ikke fremlagt nogen fakta, der kan underbygge den alvorlige anklage, men i en erklæring søndag fra hans talsmand, Sean Spicer, hedder det, at Trump har kaldt ”rapporter” om aflytning ”meget bekymrende”.

»Rapporter om potentielt politisk motiverede undersøgelser umiddelbart før 2016 valget er meget bekymrende,« skriver Sean Spicer på Twitter.

Angiveligt bygger de omtalte ”rapporter” på udokumenterede påstande fremsat af blandt andet mediet Breibart, der tidligere var ledet af Donald Trumps strateg, Steve Bannon.

Først anklagede Trump sin forgænger for slet ikke at være amerikaner. Så mødtes Trump og Obama med store smil i Det Hvide Hus. Og nu anklager Trump forgængeren for at have iværksat aflytning af hans telefoner og derfor at være enten »slem« eller »syg«. (Foto: JIM WATSON/Scanpix 2017)
Først anklagede Trump sin forgænger for slet ikke at være amerikaner. Så mødtes Trump og Obama med store smil i Det Hvide Hus. Og nu anklager Trump forgængeren for at have iværksat aflytning af hans telefoner og derfor at være enten »slem« eller »syg«. (Foto: JIM WATSON/Scanpix 2017) Foto: JIM WATSON
Vis mere

En talsmand for Barack Obama finder anklagen fra Trump for både forkert og som grebet ud af den blå luft, da den strider med et gyldent princip for Obama og hans folk.

»En kardinal regel for Obama-administrationen var, at ingen fra Det Hvide Hus nogensinde skulle blande sig i nogen uafhængig undersøgelse ledet af justitsministeriet,« skrev Kevin Lewis, Obamas talsmand, på Twitter allerede lørdag.

Fra kritikere af Trump lyder det, at præsidenten med sin anklage mod Obama blot forsøger at aflede opmærksomheden fra, at Trump er presset af hele balladen om hans administrations forbindelser til Rusland. Ikke blot er Kongressen og FBI allerede i fuld gang med undersøgelser, der skal klarlægge omfanget af mulige kontakter mellem Donald Trumps kampagnestab og Rusland, og hvorvidt de i givet fald strider med amerikansk lov.

Trumps anklage mod Obama kommer også lige efter, at hans nye justitsminister Jeff Sessions er blevet tvunget til at erklære sig inhabil i forhold til undersøgelserne.

Sessions forholdt senatet, at han havde mødt den russiske ambassadør Washington to gange før valget sidste år, selv om han under sin godkendelseshøring blev spurgt direkte, om han havde talt med nogle russere.

For blot et par uger siden blev Michael Flynn, Trumps nu tidligere nationale sikkerhedsrådgiver, fyret efter at have fortiet indhold i samtale med samme russiske ambassadør over for vicepræsident Mike Pence.

Men bortset fra Trumps anklage om, at Obama skulle have stået bag telefonaflytning, var der så grund til bekymring over, hvad der foregik i Trump Tower før valget sidste år?

Ifølge tre medier - New York Times, The Guardian og Heat Street - så ser det ud til, at FBI før valget var bekymret over en privat server i Trump Tower, som skulle have været forbundet til en eller to russiske banker.

Efterretningstjenesten havde en mistanke om, at der skete en krænkelse af USA's banklove og bad i juni i al hemmelighed retten om lov til at foretage en såkaldt FISA-overvågning. Angiveligt nævnte anmodningen Trumps navn, men det er uklart, om han var mål for overvågningen, eller om hans navn blot blev nævnt ved en tilfældighed, fordi serveren var placeret i Trump Tower i New York.

Retten afslog dengang tilladelse til overvågning, og FBIs efterforskere fandt ikke beviser på, at banklove var blevet brudt. Men i stedet for at droppe sagen på grund af manglende strafferetlige beviser, så forfulgte justitsministeriet og FBI efterfølgende sagen som et muligt brud på den nationale sikkerhed.

Så fem måneder senere anmodede justitsministeriet og FBI på ny retten om at måtte foretage overvågning af serveren – men med en ny og mere tilskåret begrundelse.

Måden hvorpå mediet Heat Street omtaler sagen, så blev Trumps navn ikke direkte nævnt i den anden anmodning i oktober - måneden før præsidentvalget.

Ifølge Heat Street blev retten præsenteret for tegn på en server, der "muligvis var relateret" til Trump kampagnen og dens "påståede forbindelser" til to russiske banker.

Eller som National Review skriver:

»Regeringen brugte sin myndighed til få en efterforskning af brud på national sikkerhed efter den manglede beviser for strafferetlige forbrydelser.«