Krisemøder i Statsministeriet, trusler om militær magt og en særlig straftold på danske varer. 

Det er det, der fylder i danskernes nyhedsoverblik i øjeblikket i den opsigtsvækkende sag om Donald Trumps ønske om at overtage Grønland.

Og udviklingen lægger bestemt også en dæmper på de danske aktier. Det bemærker Per Hansen, som er investeringsøkonom i Nordnet.

»Ser man på de danske aktiekurser, så er investorerne ikke nervøse. De er skrækslagne i øjeblikket, » siger Per Hansen.

Læs også: Jyske Bank-strateg tøver med at købe kendt aktie - vil se redningsplanen først

Det danske aktiemarked har generelt taget negativt imod Donald Trumps valgsejr, hvor særligt de grønne aktie som Vestas og Ørsted har fået smæk.

Og flere af de andre store selskaber, som er eksponeret mod USA, falder orsdag, og det kan meget vel være truslen om en straftold, som skaber panik hos investorerne.

»Jeg ved ikke, om der kommer en særlig toldsats på danske varer, men jeg tror det ikke. Det, tror jeg, er en stor overdramatisering. Ligesom Nato har artikel 5, har EU sin musketered, hvor man anser en toldsats på et land, som en toldsats på hele EU. Øje for øje og tand for tand er der ikke nogen, som bliver rigere af,« siger Per Hansen.

Læs også: Kan du undvære 200 kroner om ugen? Så meget kan de vokse til

Torsdag var det GN Store Nord og Vestas, som faldt mest i C25-indekset. Begge selskaber har en stor del af omsætningen i USA.

Der har også været dårlig stemning omkring Novo det meste af dagen, men kursfaldet endte kun på 0,6 pct.

Ifølge Berlingske var topcheferne fra Carlsberg, Ørsted, Vestas, DSV, Novo Nordisk, GN og Novonesis tilstede til et ekstraordinært krisemøde i Statsministeriet torsdag eftermiddag.

Erhvervsminister Morten Bødskov sagde kort før mødets start torsdag eftermiddag til pressen, at de inviterede virksomheder er virksomheder, der har 'solide fodaftryk' i USA, og at mange af de danske selskaber og deres datterselskaber beskæftiger tusindvis af ansatte i USA.

Læs også: Rabat på vej til 900.000 danske boligejere

Læs også: Rekord: Ekstra penge væltede ind på pensionen i 2024