I bogen »Et år uden overforbrug« guider forfatter og journalist Trine Baadsgaard til en hverdag med mindre overforbrug og flere besparelser - samtidig med at man kan nyde livet.

På et tidspunkt fik journalist og forfatter Trine Baadsgaard nok af overforbrug og ligegyldige køb, men hun ville stadig gerne have ting i sit liv, der gjorde hende glad - ferier, god mad og oplevelser med familien.

»De fleste af os vil gerne gøre noget for klimaet eller miljøet. Men vi ved ikke, hvad vi skal gøre, og vi har ofte en oplevelse af, at det ikke nytter. Desuden gør man, hvad man er vant til. Derfor tror jeg, at der skal være nogle håndører i det for os, for at vi kommer i gang. Hvis man finder nogle ting, hvor man gør noget godt for at mindske forbruget og øge bæredygtigheden, og hvor der er økonomisk gevinst for en selv, tror jeg det rykker,« siger Trine Baadsgaard, der i sin nye bog »Et år uden overforbrug« giver råd til, hvordan man gør - hvis man både vil leve mere bæredygtigt, spare penge og samtidig nyde livet.

Hendes filosofi er, at man ikke skal undvære de ting i sit liv, man er vild med - man skal i stedet blive opmærksom på det overbrug, der umærkeligt har sneget sig ind i ens hverdag og prøve at elimere eller formindske det, der ikke gør en rigtig glad.

»At spare er ikke målet. Det er dødssygt, og ingen gider være sammen med nærige mennesker, men jeg vil gerne bruge penge på ting, der giver mit liv værdi. Derfor er jeg nødt til at spare på noget andet,« siger Trine Baadsgaard, der til dagligt arbejder med at reducere madspild i industrien.

Hvordan kommer man bedst i gang?
»Det er vigtigt at have et konkret mål, familien er fælles om. Min familie blev enige om, hvad vi ville bruge pengene på - en fed tivolitur og at spare sammen til en sommerferie. På den måde havde vi noget at arbejde hen imod. Børnene syntes også, at det var sjovt at slukke lyset på værelset og prøvede at være med til at reducere vores elregning og arbejdede hen mod det.«

Hvad gør man for at holde ved?

»Vi lavede en konto i starten, og når vores madbudget eller elregning gik ned, satte vi de sparede penge ind på kontoen. Man skal vælge det første projekt med omhu. De fleste ved som regel godt, om de har en tendens til madspild eller bruger for meget varmt vand. Man skal vælge et projekt, hvor man ved, man kan gøre det bedre, så får man blod på tanden, når de første 500 kroner kommer ind på kontoen.«

Trine Baadsgaard understreger, at der selvfølgelig er mange, der lever på et lavt budget, og at hendes filosofi ikke er rettet mod dem, men for dem, der tænker, at de måske kan omprioritere deres forbrug, har hun samlet fem af sine bedste råd:

1. Madspild

En familie på to voksne og to børn smider mad ud for op mod 10.000 kr. om året - det svarer til omkring 20 procent af familiens samlede madindkøb ifølge Fødevarestyrelsen.

For at reducere sin families madspild lavede Trine Braadsgaard et dogme - at hun ikke ville smide noget mad ud. Da først hun havde besluttet sig for det, måtte hun finde på kreative løsninger, for at maden i køleskabet ikke skulle gå til spilde.

»Et måltid behøver ikke at bestå af pasta, grøntsager og et stykke kød. Supplér restemad med spejlæg eller salat. Brød kan blive til crutoner. Aftensmad kan være rugbrødsmadder. Hav et basislager med pasta, flåede tomater, et glas oliven, lidt parmesanost. Så kan man komme rigtig langt. Frys rester ned, også selvom de er små. De kan bruges til barnets frokost.«

2. Mangle noget-trangen

»Når jeg tænker, at jeg mangler noget, tjekker jeg nu instinktivt, om det kan købes brugt på for eksempel dba.dk eller lauritz.com. Det kræver tid, for det mest oplagte er at købe det i butikken, men vent lidt og se, om det kan findes brugt.«

Hun foreslår blandt andet også:

pricerunner.dk (for at sammenligne priser på nettet)

trendsales.dk (til at købe brugt tøj)

earlybird.dk (store rabatter på restaurantbesøg, hvis man booker samme dag)

3. »LiLo«-faktoren

LiLo står for »Ligegyldigt Lort« og kan være en blomstret urtepotteskjuler, tre pakker kiks på tilbud eller et vattæppe. Det stammer fra engang, Trine Baadsgaard var nede at handle og opdagede, hvor mange ting i hendes vogn der var ligegyldigt ragelse.

»Jeg regnede hurtigt ud, at »LiLo« udgjorde 16 procent af det samlede beløb. Nu spørger jeg mig selv, når jeg handler, om det er »LiLo«, eller om jeg har brug for det? Det er ikke, fordi man ikke må købe noget sjovt. Man skal bare have en bevidsthed om, at hvis man bruger penge på ligegyldige ting, kan man ikke bruge dem på noget andet, fx rejse elle kvalitetsting. Hver gang jeg skal bruge penge, tænker jeg, om de går fra noget andet.«

4. Oplevelser

»Der er mange af vores fritidsaktiviteter, som er blevet koblet sammen med at købe noget: En indkøbstur, at gå i Tivoli eller i biografen. Meget af det, vi laver sammen, er hæftet op på at bruge en masse penge, men sammen med børn og venner er det selskabet, der betyder noget. Man behøver ikke at købe oplevelser. Jeg vil meget nødig være fordømmende over, hvad folk bruger penge på. Det handler mere om at have bevidstheden om, at man bruger pengene på noget, der giver tingene værdi,« siger Trine Baadsgaard.

Hun foreslår, at man går en tur frem for at sidde på en café, at lave mad sammen i stedet for at gå på restaurant. Med børnene kan man tage på cykeltur med madpakker, lave picnic på stranden, gå en tur i et særpræget landskab eller cyke på nye cykelstier i København.

»Man kan sagtens fyre den af med en årlig tivolitur, men så bliver den også helt fantastisk, frem for hvis man gjorde det fem gange om året.«

5. Reparér selv

»Da jeg begyndte den her rejse, havde jeg en tendens til, at hvis der manglede en knap i skjorten, smed jeg den ud. Mit bedste eksempel er, at jeg havde en ovnlåge, hvor børnesikringen var gået i stykker. En reperatør ville koste nærmest det samme som en ny ovn, men så fandt jeg en YouTube-video om, hvordan man gjorde og en butik på nettet, hvor man kunne købe reservedelene. Der ligger så meget på nettet i dag. Virksomheder som Silvan laver små videoer om, hvordan man gør. Nettet har skabt en ny gennemsigtighed.«

Selvom man sparer penge, hvis man følger dine forslag, gør de her ting så en forskel for klimaet og miljøet?

»I det store hele er det enormt svært som lille menneske og lille forbruger at påvirke noget, men på den anden side starter al forandring med mennesker. Jeg tror, mange gerne vil gøre noget, men de ved ikke, hvad de skal gøre, og vi kan ikke alle leve uden plastic, gå i genbrugstøj og aldrig flyve, men hvis nu vi alle gør en lille smule, må det være bedre end ingenting.«