Lyt til artiklen

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Skandaløs, uprofessionel og kaotisk.

Det har ikke skortet på kritik af Mette Frederiksen og regeringen i den spektakulære FE-sag – også kendt som spionsagen.

Torsdag tog sagen endnu en dramatisk drejning, da Lars Findsen, den hjemsendte chef for Forsvarets Efterretningstjeneste (FE), efter 71 dage i Hillerød Arrest blev løsladt fra sin varetægtsfængsling.

Men sagen har været håndteret helt forkert fra starten.

Sådan lyder kritikken fra en stadig større gruppe tidligere topembedsfolk og ministre – og ansvaret for den »meget offentlige proces« ligger placeret hos især justitsminister Nick Hækkerup, forklarer juraprofessor Jørn Vestergaard nu til B.T.

Særligt interessant er det, at Nick Hækkerup har sagt, at han blev orienteret om sigtelsen mod Lars Findsen, men at han ikke mener, han havde mulighed for at handle anderledes i sagen.

»I forhold til de rejste sigtelser er justitsministeren ikke kun politiker. Som anklagemyndighedens overordnede og politiets øverste foresatte er han også forvaltningschef. I sager om væsentlige efterretningsanliggender skal han orienteres. Man må gå ud fra, at han på forhånd er blevet informeret om noget så væsentligt som de skridt, som efterfølgende blev taget mod de mistænkte,« siger Vestergaard.

Justitsminister Nick Hækkerup har håndteret FE-sagen forkert fra starten, lyder kritikken nu fra flere sider.
Justitsminister Nick Hækkerup har håndteret FE-sagen forkert fra starten, lyder kritikken nu fra flere sider. Foto: Asger Ladefoged
Vis mere

I den proces har justitsministeren haft beføjelsen til at træffe afgørelse om sigtelserne.

»Hvis han så ikke har givet udtryk for modstand eller forbehold, er det jo det samme som at give grønt lys eller nikke til oplægget. Så ikke at blande sig er sådan set også at blande sig. Det er der, alt andet lige, ikke noget galt i,« lyder det fra Jørn Vestergaard.

Lige meget hvordan man vender og drejer sagen, er den et resultat af justitsministerens handlinger eller mangel på samme – og dermed regeringens ansvar, slutter han.

Også stribevis af tidligere højtstående embedsfolk mener, at Nick Hækkerup burde have grebet ind.

En af de skarpeste skud kom i sidste uge fra tidligere mangeårige departementschef i Justitsministeriet Michael Lunn.

Ifølge Lunn, der yderst sjældent kommenterer politiske sager, er sagen håndteret »med en sjælden grad af hensynsløshed« og til skade for Danmark og dansk efterretningsvirksomhed.

»Medmindre det drejer sig om direkte spionvirksomhed for et andet land eller lignende, gælder det så vidt som overhovedet muligt om at undgå offentlighed om sagen,« skrev Lunn i en kronik i Politiken.

Samme kritik kommer fra tidligere PET-chef Hans Jørgen Bonnichsen.

»Justitsministeren kunne have afværget disse skadevirkninger ved at udnytte den myndighed, der er tillagt ham,« skrev han i Berlingske om sagen, som, ifølge Bonnichsen er »uværdig for et retssamfund«.

Også tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen og udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen har udtalt, at regeringens håndtering af sagen har gjort stor skade på andre landes tillid til de danske efterretningstjenesters arbejde.

Også længe før sigtelserne mod Lars Findsen og tidligere forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) har regeringen ramt forbi skiven.

Trine Bramsen (S) overdrog den 8. februar 2022 Forsvarsministeriet til Morten Bødskov.
Trine Bramsen (S) overdrog den 8. februar 2022 Forsvarsministeriet til Morten Bødskov. Foto: Claus Bech
Vis mere

Allerede 24. august 2020, hvor daværende forsvarsminister Trine Bramsen hjemsender ledelsen i Forsvarets Efterretningstjeneste på baggrund af kritik fra Tilsynet for Efterretningstjenesterne, begynder det af køre af sporet.

FE skulle angiveligt have skjult oplysninger for tilsynet og muligvis igangsat ulovlig indhentning og videregivelse af oplysninger om danske statsborgere.

Med en meget offentlig udmelding vælger Bramsen at nedsætte en kommission, der skal undersøge tilsynets mistanke.

»Problemet for regeringen starter i det øjeblik, det bliver dermed bliver offentligt kendt, at der er uro i toppen af vores efterretningstjeneste i Danmark,« siger Lars Bangert Struwe.

Struwe har blandt andet været kontorchef i Forsvarsministeriet og er i dag generalsekretær i den sikkerhedspolitiske tænketank Atlantsammenslutningen.

»I dét øjeblik begynder udlandet at blive dybt bekymret for, om man kan stole på den danske efterretningstjeneste,« siger Lars Bangert Struwe.

Tilsynet sendte mistanken til den daværende forsvarsminister i et udkast til en pressemeddelelse.

Dermed havde man muligheden for at få undersøgt mistanken diskret, inden man hjemsendte blandt andet chefen for hele efterretningstjenesten med bulder og brag i medierne.

»Man skulle have skulle have sagt til tilsynet, at 'det her var virkelig noget skidt, det skal vi have styr på, men vi er nødt til at hensyn til Danmarks interesser at prøve ikke at gå til offentligheden med det, vi skal have styr på det internt',« siger Lars Struwe.

Både Trine Bramsen, som siden har forladt forsvarsministerposten, og justitsminister Nick Hækkerup har flere gange sagt, at de ikke mener, at de havde mulighed for at handle anderledes i sagen.

Andre læser også