Frederiksberg og København har indgået et samarbejde om et nyt madmarked under den sekssporede motortrafikvej, Bispeengbuen. Nu mangler kun en privat aktør.
Allerede fra 2018 skal borgere fra Frederiksberg og København ikke længere mødes af et mennesketomt og halvuhyggeligt betonmiljø under Bispeengbuen.
I stedet skal området syde og boble af velsmag fra et nyt madmarked, ligesom der skal være boder, iværksættermiljøer, idrætsfaciliteter, en scene, og hvad private aktører ellers kan se for sig af idéer.
I hvert fald hvis det står til formand for Frederiksbergs Kultur- og Fritidsudvalg Morten Jung (K) og kultur- og fritidsborgmester i København Carl Christian Ebbesen (DF).
Initiativet hedder Mad med Mere under Buen og er et samarbejde mellem Frederiksberg Kommune og Københavns Kommune. Frem mod den 28. november efterlyser de private aktører, der har visioner for området og lyst til at prøve deres idé af i en tidsbegrænset periode på fem år.
Bispeengbuen er en kvalitet – og udfordring
De to kommuner har slået pjalterne sammen for at komme på noget spændende, der kan lokke folk til og skabe det leben, området mangler.
»Vi kan se, at hvis bare et madmarked er spændende nok, så er folk villige til at flytte sig efter det. Så selv om området under Bispeengbuen ikke i sig selv er interessant i dag, så er det at få skabt noget liv, nogle muligheder og noget indhold en kæmpe tiltrækningskræft,« siger Carl Christian Ebbesen og fremhæver Papirøen som et vellykket eksempel.
Han bliver bakket op af Morten Jung:
»Hvis man fjerner alt fra Papirøen og spørger, om nogen har lyst til at spise deres madpakke derude en kold vinterdag, så tror jeg, at de færreste vil synes om den idé. Men fordi der er skabt et miljø på Papirøen har folk lyst til at være der, og opgaven er den samme under Bispeengbuen. Vi kan jo lide at være, hvor andre er,« siger Morten Jung.
En forundersøgelse finansieret af Realdania konkluderer, at rammerne for at skabe en attraktion under Bispeengbuen er til stede. Samtidig peger den på, at områdets største kendetegn, nemlig den svævende motortrafikvej, også er områdets største udfordring.
For mens Bispeengbuen på den ene side er »stedskabende« og sikrer ly og læ, så forhindrer den også sollys i at trænge igennem, ligesom støjgener fra vejen bliver pointeret. Det skal der findes en løsning på, fastslår rapporten.
Umiddelbart ser Morten Jung det ikke som en hindring, at området ligger under Bispeengbuen, der i snit benyttes af flere end 35.000 biler pr. døgn.
»Det er rigtigt, at man ikke får solen at se hele tiden, men hvis solen skinner i overført betydning nedenunder i form af det samvær, der kan være mellem mennesker, så er det ikke så dårligt endda,« siger Morten Jung, som er spændt på, hvad de private aktører byder ind med.
Nedrivning skal ikke forhindre madmarked
Madmarkedet bliver præsenteret på et tidspunkt, hvor debatten om Bispeengbuen er blusset op igen, fordi motortrafikvejen står til at skulle renoveres for 125 mio. kr. i 2020. Det skrev Berlingske fredag. Vejens kritikere ser hellere, at trafikken nedgraves i en tunnel, så jordoverfladen kan benyttes rekreativt. Både København og Frederiksberg har vist interesse for den model, selv om de første beregninger har vist sig at være for omkostningstunge.
En eventuel nedrivning bør imidlertid ikke stå i vejen for, at der kan ske noget i mellemtiden, mener Morten Jung:
»Området under Bispeengbuen kan ikke stå hen i ingenting, mens vi venter på en eventuel anden løsning. Vi skal ikke bare sidde på hænderne. I min optik er der noget, vi gør på en kort bane og på en længere bane, og det her gør vi på den korte bane for at skabe et miljø, så der bliver rart,« siger Morten Jung.
Begge kommunalpolitikere er tilfredse med, at de to kommuner har fundet sammen om at forbedre området. Blandt andet fordi det også er et opgør med de smådrillerier, der historisk har været mellem København og Frederiksberg, fortæller Carl Christian Ebbesen:
»Jeg synes, at der tidligere har manglet en tættere dialog om at skabe ting sammen, og der er det her måske et skridt i den rigtige retning. Ved at lægge kræfterne sammen, forsøger vi at skabe noget, som folk tager til sig,« siger han.
