Hvis politikerne fortsætter med at sætte folk uden for den kategori, der hedder dansk, vil det gå ud over vores børn, siger mødre fra Brøndby Strand
Brøndby Strand Skoles elever og deres forældre fik for nylig en særlig besked fra skolelederen: Alle vores børn er danske – uanset hvad Folketinget siger.
Skoleleder Per Trudslev på Brøndby Strands Skole måtte kortvarigt afbryde sin skiferie for at skrive et indlæg til eleverne på skolen
»På Brøndby Strand Skole er vi af den opfattelse, at alle vores børn er danske,« skrev han blandt andet som en direkte reaktion på, at Folketinget vedtog en tekst, der skelnede mellem ’indvandrere og efterkommere fra ikkevestlige lande’ og ’danskere’.
I dag har han stadig kun forundring til overs for, hvad formålet egentligt var med det forslag, som regeringen og Dansk Folkeparti med et snævert flertal fik vedtaget.
»Politikerne skulle have tænkt på, at når man kommer med sådan et budskab, rammer det i sidste ende nogle mennesker,« siger Per Trudslev, da BT møder ham på skolen.
LOG IND PÅ BT PLUS og læs hele artiklen - mød også en gruppe unge og mødre, der fortæller om deres tanker om livet i Brøndby Strand ...
Brøndby Strand Skoles elever og deres forældre fik for nylig en særlig besked fra skolelederen: Alle vores børn er danske – uanset hvad Folketinget siger.
Skoleleder Per Trudslev på Brøndby Strands Skole måtte kortvarigt afbryde sin skiferie for at skrive et indlæg til eleverne på skolen:
»På Brøndby Strand Skole er vi af den opfattelse, at alle vores børn er danske,« skrev han blandt andet som en direkte reaktion på, at Folketinget vedtog en tekst, der skelnede mellem ’indvandrere og efterkommere fra ikkevestlige lande’ og ’danskere’.
I dag har han stadig kun forundring til overs for, hvad formålet egentligt var med det forslag, som regeringen og Dansk Folkeparti med et snævert flertal fik vedtaget.
»Politikerne skulle have tænkt på, at når man kommer med sådan et budskab, rammer det i sidste ende nogle mennesker,« siger Per Trudslev, da BT møder ham på skolen.
»Sådan et budskab kan aktivere et had hos nogle,« mener han og nævner de flyers med en fiktiv enkeltbillet til Langbortistan, som Danskernes parti smed i beboernes postkasser.
Billedet af Brøndby er misvisende
Det hele er med til at forstærke og opretholde et billede af Brøndby Strand, som han mener er misvisende. Selv bor han i København og har tidligere arbejdet på en skole på Østerbro. Han mærker tydeligt forskel på, om man på skoleudflugter siger, man er fra Østerbro eller Brøndby Strand.
Og netop af den grund, er skolens elever virkelig velopdragne, mener han: »Det skyldes også, at vores lærere er klar over, at når vi er på udflugt, så falder dommen med det samme: Var det Brøndby Strand, I sagde, I kom fra? – Den dom falder for eksempel ikke så hurtigt over børn fra Østerbro,« siger han.
Det billede kan fire af hans elever fra niende klasse genkende.
»Når folk hører, man er fra Brøndby Strand, spørger de, om man tit er oppe at slås,« siger 15-årige Victor Frederiksen fra 9.C. Ved siden af ham sidder tre andre elever fra niende klasse, alle opvokset i Brøndby Strand.
Er der en slags opdeling mellem etnisk danskere og ikke etniske danskere herude?
»Overhovedet ikke,« svarer de fire elever i munden på hinanden. »Vi er et stort mix, vi er en del af hinanden,« siger Niklas Thode, hvis mormor er indvandret fra Finland.
80 forskellige nationaliteter
Hanan El-Mahdadoui nikker:
»Folk udefra ser det måske som meget opdelt. Men vi fire, der sidder her, bor i Brøndby Strand og kommer fra vidt forskellige steder. Vi ser ikke på, hvor man kommer fra, men på hvem man er,« siger hun.
I modsætning til et flertal i Folketinget er de ikke bekymrede for, at der kommer flere indvandrere og efterkommere end etniske danskere i Brøndby Strand. De er vokset op blandt højhusenes gårdmiljøer mellem andre børn fra 80 forskellige nationaliteter. Den måde, som Brøndby Strand fremstilles på af politikere og i medierne virker virkelighedsfjern for dem.
Alting gøres værre, end det er, siger de. Og regeringen og DF’s omdiskuterede vedtagelse om indvandring vækker også forundring.
»Når man vælger at gå i regering, tænker jeg, at man skal være et parti for Danmark som helhed – ikke for en bestemt folkegruppe,« siger Hanan El-Mahdaoui.
Niklas Thode nikker.
»De vil bestemme, hvornår man er dansk. Det kan de jo ikke. De kan ikke styre ens følelser. Det de prøver på er ligesom et diktatur,« siger han.
Børnene
Victor Frederiksen, 15 år:
»Jeg vil gerne være tømrer. Jeg klarer mig godt i skolen, men jeg vil ikke bruge tid på noget, jeg ikke kan lide at lave. Min interesse for at blive tømrer fik jeg af min farfar, der også er tømrer og selvstændig.«
Hanan El-Mahdaoui, 15 år.
»Jeg vil gerne være jurist. Jeg kan godt lide at hjælpe mennesker og gøre folk opmærksom på deres rettigheder. Jeg vil gerne leve af det. Det handler også om en retfærdighedsfølelse, som bunder i, at jeg er opvokset her. Folk udefra har måske ikke set os som ligeværdige borgere.«
Helen Huang, 16 år:
»Jeg vil gerne være sekretær og arbejde med business, helst internationalt, for jeg kan godt lide at lære nye sprog. Og jeg vil gerne læse i udlandet. Jeg taler mandarin, selv om der er enkelte ord, jeg ikke kan.«
Mødrene: 'Intet dem og os'
Mellem højhusene i Brøndby Strand samles fem mødre i Perlens Café. De diskuterer den seneste uges ophedede debat, der har sat deres boligkvarter på dagsordenen.
En debat, der begyndte, da regeringen og Dansk Folkepartis vedtog en tekst, hvori de udtrykker bekymring for, at der i et område som Brøndby Strand er en overvægt af indvandrere og efterkommere.
Det er en følelse af afmagt, politikernes budskab giver dem, siger de. De har pakistanske og tyrkiske rødder, men er født her. De har taget uddannelse og fået fuldtidsjob, spiser brunede kartofler, sovs og and til jul, men føler alligevel, at de ikke fuldt ud accepteres i det store fællesskab, der hedder Danmark.
Sætter pris på fællesskabet
I stedet sætter de stor pris på det fællesskab, de har i gården.
»Her ser vi ikke på, hvor man kommer fra. Vi ser på, hvem man er som person, og hvor meget man deltager i fællesskabet,« siger Nadia Noreen Sharif på 30 år.
I stedet for at skabe splittelse ved at skelne mellem indvandrere og danskere, burde politikerne i stedet omtale alle danske statsborgere som ligeværdige, mener de.
»Hvis det her fortsætter, er jeg bekymret for, om mine børn overhovedet vil føle sig som danske,« siger 38-årige Nazan Aytekin, der mener, at politikerne ville få meget mere ud af at invitere danskere med indvandrerbaggrund indenfor.
»Vi vil gerne være med til at løse samfundets problemer – så drop nu det der ’dem’ og ’os’,« siger hun og uddyber: »Vi lever alle på hver vores måde. Mine forældre var tyrkere, jeg er gift med en pakistaner – men hjemme hos os taler vi dansk, og vores børn kan ikke tale andet.«
